TV 2s seneste afsnit af Højskolen er lidt af en bedrift. På små 45 minutter har man formået at udkrystallisere nogle af de mest grundlæggende problemstillinger i danskhedsdebatten.

Persongalleriet først. Til stede på Brandbjerg Højskole møder vi politikerne Samira Nawa (R), Pia Kjærsgaard (DF), Mads Strange (LA), Morten Dahlin (V) og Anna Bjerre (Å). De får selskab af debattørerne Afrah Al-Jabouri, Abud Mustafa og Geeti Amiri Kjær samt ateisten Lars Bo Pedersen og gymnasierektor Ida Diemar.