Trend. Vi har pløjet vores jorder i 10.000 år, men nu skal det være slut. Flere og flere landmænd pensionerer ploven, og så kommer regnormene, lærken og løbebillen.

Farvel til plovene

Bonden har altid en blanding af jord og diesel under neglene. Det kan ikke skrubbes væk og sætter sig i den ru huds revner og sprækker. Under Niels Hansens negle er der mest jord. Det er, fordi han går og roder i den hele tiden. Befrier en honningurt for at se, hvordan små jordknolde klæber til rødderne. Flækker en tørv og skubber et tusindben ud med pegefingeren, mens regnorme vrider sig i deres blottede gange. En hvid trevl skimtes, en svamp. Han kan også finde på at smuldre mulden i hånden for at mærke dens krummestruktur.

»Prøv at kigge på det her,« siger Niels Hansen med hånden i et nygravet hul. »Det er da en drøm at så i sådan noget. Alle de gange der er; alle de organismer; alle de rødder.«

guve
(f. 1983) er cand.public. og ph.d. i videnskabsjournalistik. Gunvers store interesse er fysik, astronomi og videnskabshistorie, men hun anlægger også gerne en videnskabsvinkel på aktuelle samfundsforhold. Hun er forfatter til bogen Fjerne kloder og medforfatter til en række andre populærvidenskabelige bøger.

Andre læser også