DET eksistentielle spørgsmål for Europa har altid været det samme: Idet vi ikke kan eller vil forsvare os selv, hvem vil så gøre det? Under hele Den Kolde Krig håbede vi, at amerikanerne ville komme (igen). Det var endda nedskrevet i NATOs artikel 5, musketereden, hvor medlemslandene lover hinanden, at et angreb på én anses som et angreb på alle. Men var det nu også rigtigt? Ville amerikanerne faktisk sætte udslettelsen af New York, Los Angeles og Chicago ind på at redde Vesttyskland? Eller Danmark? Det påstod de, så det måtte vi jo tro på. Donald Trump har fra begyndelsen sat ord på denne tvivl. Vil han risikere en atomkrig med Putin for at forsvare et baltisk land? Ja, sagde han i denne uge, men der er »forskellige fortolkninger« af musketereden.

De poserer sammen på billeder, men vil Europas ledere også forsvare hinanden? Foto: Christian Hartmann, Scanpix.
De poserer sammen på billeder, men vil Europas ledere også forsvare hinanden? Foto: Christian Hartmann, Scanpix.

LANGE måneder er gået siden den nyindsatte Trumps udfald mod USAs forargede allierede. I dag handler det om at undgå drastiske amerikanske beslutninger, indtil de europæiske lande selv kan forsvare sig. Det sleske fedteri for daddy ved NATO-topmødet handlede netop om dette. Men det afgørende spørgsmål er ikke, om USA vil komme os til hjælp. Det er, om Europa overhovedet vil gennemføre ugens beslutninger og forsvare sig selv.

EUROPÆISKE medlemmer af NATO skal bruge 3,5 procent af BNP på forsvar og 1,5 procent på beredskab og infrastruktur, men der er virkelig meget elastik i det mål. Et ret godt bud er, at mange NATO-lande aldrig vil bruge den slags ressourcer på forsvar, at de fleste vil manipulere en del med tallene, og at Rusland kan gennemskue det med et kvart øje.

TILLØB til et stærkere europæisk forsvar er der bestemt tegn på, men et mere ubehageligt spørgsmål end Donald Trumps transatlantiske forsvarsvilje blafrer over det gamle kontinent. En undersøgelse viste for et par år siden, at halvdelen af europæerne bestemt ikke mente, at deres eget land skulle komme andre europæere til undsætning, hvis Rusland angriber. Til gengæld mente et stort flertal, at amerikanerne bestemt burde. Så hvis (når) Putin en dag vil teste NATO ved at annektere en lille del af Estland, hvad gør Europa så? Vil Spanien, Portugal og Italien ofre soldater for at forsvare balterne? Vil tyskerne? Danskerne? Og hvad gør vi, hvis konflikten eskalerer? Vil de europæiske lande have kapaciteten og viljen til at forsvare hinanden med kernevåben, hvis der bliver brug for den ultimative afskrækkelse? Den samtale mangler vi stadig at have, og den bliver langt vanskeligere end et pinligt topmøde med Trump. 

Læs tidligere ledere fra Weekendavisen her.