Dagens kommentar. Om så Putin besatte hele Østeuropa, ville det kun være på lånt tid. For han mangler den fortælling, der kan holde sammen på et imperium.
Et fedt diktatur
Der har været mange imperier gennem historien, men fælles for de succesfulde er, at de havde en rigtig god fortælling. De havde noget at tilbyde undersåtterne i de territorier, som de erobrede med rå magt.
Det romerske imperium, så blodigt det var, tilbød en hél civilisation. Tænk på scenen i Life of Brian, hvor John Cleese spørger sin palæstinensiske oprørsgruppe, hvad romerne nogensinde har gjort for dem. Efter en kort tænkepause foreslår gruppemedlemmerne et efter et: Hvad med akvædukterne? Hvad med kloakeringen? Hvad med vejene? Hvad med kunstvanding? Hvad med lægevidenskaben? Uddannelse? Vinen? De romerske bade? Trygheden, når man færdes ved aftenstide? Ja, hvad med freden, Pax Romana?
Del: