Papirværdier. Statsstøtte er som et ådsel smidt på åben mark. Støtten tiltrækker rovfugle, som æder sig mætte. Og flyver bort.

Engelsk syge

UNDER OVERSKRIFTEN »ADVARSEL mod Projektmagere og Vindhandlere« bragtes i 1793 en længere artikel i ugeavisen Middags-Posten. Den anonyme forfatter opregnede farerne ved at give økonomisk støtte eller lån til udenlandske iværksættere med ønske om at etablere sig i Danmark.

Den slags advarsler mod for store forhåbninger til udenlandske foretagender har man jo kendt til siden arilds tid, og de er fortsat hele vejen gennem historien. Senest var alle glade, da Apple åbnede et datacenter i Foulum ved Viborg sidste år. Indtil videre har erhvervseventyret ikke materialiseret sig, og dertil kommer stærkt stigende CO₂-udledning. Skuffelsen er begyndt at melde sig.

Andre læser også