Værdipolitik. Engang reddede de Danmark fra gæld og talmanipulation. I dag skubber de landet i en mere og mere liberalistisk retning, siger den socialdemokratiske EU-parlamentariker Niels Fuglsang, der har skrevet ph.d.-afhandling om Finansministeriets regnemodeller.
Bundet til masten
For et par år siden mødte jeg Niels Fuglsang i lufthavnen i Bruxelles. Vi skulle med samme fly til København, jeg var korrespondent, han var netop valgt til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Det var sommer, vi småsnakkede, og han fortalte om sin ph.d.-afhandling på CBS om Finansministeriets regnemodeller: den første systematiske gennemgang af modellernes historie og deres betydning for det politiske handlerum i Danmark.
Jeg løftede øjenbrynene. Det ville jeg da gerne skrive om, sagde jeg, det er jo ikke hver dag, at en aktiv politiker udkommer med samfundsforskning. Okay, fedt, han ville nok være færdig inden jul, mente han.
Del: