IFØLGE PROFESSOR OG ledelsesteoretiker Henry Mintzberg bruger topledere 80 procent af deres tid på at kommunikere. Det skulle man ikke tro. Ikke efter at have set tv-serien Topdirektørerne. »De sælger for milliarder af kroner og leder tusindvis af ansatte,« som Danmarks Radio trompeterer. Bestemt. Men de taler kedeligt.

Bortset fra én direktør i programmet taler de jævnt hen som et kvartalsregnskab. Hvis 80 procent af deres arbejde er at kommunikere, har det ikke sat sig i kvaliteten.