Tidligere på ugen var statsminister Mette Frederiksen gæst i B.T.s podcast Borgerlig Tabloid. Her kunne man blandt andet høre hende sige: »Jeg er ikke tilhænger af et multikulturelt samfund, hvor man ligestiller kulturer. Vi er et kristent land, og det synes jeg, at vi skal blive ved med at være.«

Det er især faldet mange for brystet, at hun på et tidspunkt siger: »Jeg er europæer, dansker og aalborgenser. Og jeg er heller ikke tilhænger af en stor befolkningsudskiftning. Jeg tror på, at der skal være en stærk majoritetskultur.«

Det giver for mange genlyd af den højreradikale franske forfatter Renaud Camus’ begreb »den store udskiftning« (på fransk: le grand remplacement). Dette begreb beskriver en udvikling, hvor de oprindelige etniske, europæiske befolkninger udskiftes med indvandrere fra Nordafrika og Mellemøsten som led i en gedulgt plan hos den politiske elite.

Originalfoto: Helmut Fohringer, Scanpix

I Dagbladet Information skriver Matthias Dressler-Bredsdorff eksempelvis: »(...) kunne det virkelig passe, at den danske statsminister nu selv brugte, og dermed anerkendte, tidens vigtigste højreradikale konspirationsteori – ‘den store befolkningsudskiftning’? Ja, det kunne det.«

Lad os se nærmere på, om Mette Frederiksen faktisk gengav en højreradikal konspirationsteori.

Gedulgte planer

I Camus’ opfattelse af begrebet er der ikke blot tale om en udskiftning af kultur, religion og værdier, men af etnicitet, hvilket han skriver meget eksplicit, eksempelvis her på sin egen hjemmeside: »Den store udskiftning er etnisk udskiftning« (la substitution ethnique, red.).

I Borgerlig Tabloid undgår Mette Frederiksen at tale om etnicitet, selv da Joachim B. Olsen spørger direkte ind til det. I stedet bruger hun begrebet »en stærk majoritetskultur«. På et tidspunkt fremhæver hun også de indvandrere, der bidrager positivt til Danmark. Selvom hun ikke siger det direkte, ligger det implicit, at man derfor godt kan blive en del af Danmark og den stærke majoritetskultur, selvom man har en anden etnisk baggrund. Det harmonerer skidt med Renaud Camus’ begreb.

Der er heller ingen konspirationsteori at spore i Mette Frederiksens udtalelser. Der nævnes hverken en sammensværgelse, hemmelig dagsorden eller noget, der bare minder om det. Vurderet på substansen er det derfor svært at finde belæg for påstanden, at statsministeren anerkender »tidens vigtigste højreradikale konspirationsteori«, som Dressler-Bredsdorff påstår.

Tilbage står ordvalget. Statsministeren siger: »(...) jeg er heller ikke tilhænger af en stor befolkningsudskiftning.« Det er langt fra at sige, at man abonnerer på begrebet »den store udskiftning«. Og dog lyder det jo lidt ens.

Selve ordet »befolkningsudskiftning« er meget ældre end Camus’ begreb. Der er mange eksempler på brug af ordet »befolkningsudskiftning«, der ikke har noget at gøre med højreradikalisme. Lad os tage nogle eksempler. I 2001 udgav FN en rapport om migration og befolkningsudskiftning. Her blev det beskrevet positivt som en mulig løsning på aldrende befolkninger i Vesten. Ordet er også blevet brugt til at beskrive tiden efter Anden Verdenskrig, hvor eksempelvis tyskere blev fordrevet fra en række europæiske lande, og om yamnaya-folkets tilvandring til Europa for 10.000 år siden.

Man kan diskutere, om det er det rette ordvalg, men det er ikke uløseligt forbundet med en bestemt højreradikal konspirationsteori. Det bemærkelsesværdige er dog adjektivet »stor«. Det er næppe et tilfældigt tillægsord.

Har Mette Frederiksen brugt ordet som en slags hundefløjte? En subtil måde at vise folk på den yderste højrefløj, at hun deler deres holdninger? Det forekommer heller ikke sandsynligt. De mennesker på den yderste højrefløj, der læser eller bare er bekendt med Renaud Camus og hans begrebsapparat, er en obskur minoritet og udgør næppe en oplagt målgruppe som potentielle socialdemokratiske vælgere. Det virker højst spekulativt at se udtalelserne i det lys.

Hvad kan så forklare udtalelserne?

En meget oplagt hypotese er, at Mette Frederiksen siger det, hun mener: Hun er ikke tilhænger af en stor befolkningsudskiftning. Det vil sige, at hun ikke ønsker store demografiske forandringer, der svækker majoritetskulturen. Det er den mest oplagte og mindst spekulative læsning.

Det er da også sådan, seniorforsker Manni Crone fra DIIS fortolker udtalelserne: »Der er rigtig mange forståelser af det her begreb. Jeg har slet ikke en opfattelse af, at Mette Frederiksen abonnerer på den yderste højrefløjs udlægning,« som hun siger til TV 2.

Mette Frederiksen er ikke kendt for at snakke over sig. Vi må derfor antage, at hun har valgt sine ord med omhu. Det forekommer meget sandsynligt, at Mette Frederiksen bevidst vælger denne specifikke formulering for at lokke en forarget reaktion ud af folk som Matthias Dressler-Bredsdorff og ligesindede, der dermed agerer en slags nyttige idioter for statsministeren. Ved at udråbe Mette Frederiksen som højreradikal konspirationstosse legitimerer de hende blot i højrefløjens øjne. De gør hende også usårlig over for angreb fra højrefløjen. For hvis hun kan gøre dem på Information og omegn så sure, må hun jo gøre noget rigtigt.

Hvis man helt ignorerer ordets politiske konnotationer og blot forholder sig til, hvad Mette Frederiksen siger på indholdssiden, vil langt de fleste danskere være enige med hende. De færreste ønsker store demografiske forandringer, der svækker den danske majoritetskultur. Folk på den yderste højrefløj vil selvsagt også være enige. De eneste, der står tilbage, er således hendes kritikere på venstrefløjen, der dermed blot isolerer sig selv yderligere.

Den evige højredrejning

Der findes også en oplagt læsning af kritikken fra eksempelvis Informations Matthias Dressler-Bredsdorff. Det er en gammelkendt klassiker på den yderste venstrefløj at se enhver omtale af problemer med indvandring og islam som en legitimering af højrefløjen. At man går højrefløjens ærinde, hvis man taler om de negative følgevirkninger af indvandringen fra MENAPT-lande, har været et uomgængeligt, evigt tilbagevendende talepunkt i de kredse i et halvt århundrede. Det er således en meget lidt spekulativ hypotese, at dette blot er det seneste eksempel på denne gamle tradition.

Vi så det samme ske sidste år, hvor Informations skribent Mathias Sindberg afskrev begrebet »islamogauchisme« som »højrefløjens konspiratoriske feberdrøm«. I dag er begrebet normaliseret, da det er svært at se, hvilke andre ord der bedre kan beskrive, hvad der foregår i partier som Vänsterpartiet i Sverige og Die Linke i Tyskland. Hvis alliancen mellem den yderste venstrefløj og islamister er en højreorienteret feberdrøm, ligner virkeligheden i tiltagende grad en højreorienteret feberdrøm.

Det er efterhånden svært at se, hvad der skal komme ud af denne øvelse med hele tiden at udpege alt muligt udlændingepolitisk som meget højreorienteret. De politiske resultater lader i hvert fald vente på sig.

I øvrigt ... 

TV 2 har fyret indholdsdirektør Ulla Pors og programdirektør Dorthe Thirstrup. Det oplyser administrerende direktør på TV 2 Anne Engdal Stig Christensen i en pressemeddelelse. Fyringerne kommer oven på den store skandale, der blev affødt af satireprogrammet Alle elsker Rasmus. Der er på det seneste også kommet nye oplysninger frem om TV 2s ageren under tilblivelsen af Den sorte svane. Her har ledelsen tilsyneladende ignoreret advarsler om, at man kunne gøre sig medskyldig i kriminalitet. Dette nævnes dog ikke som årsag til fyringerne, der ifølge pressemeddelelsen alene skyldes håndteringen af Alle elsker Rasmus.