Kommentar. Begrebet islamogauchisme er blevet et polemisk kampord, men det dækker over velkendte politiske mekanismer, som hverken er konspiration eller fantasi, skriver professor i islam Thomas Hoffmann.
En politisk harlekinfigur
I DEN SENERE tid har begrebet islamogauchisme været oppe at vende i debatten. Informations Mathias Sindberg har for nylig skrevet, at vi ikke behøver at lære ordet foreløbig. Det er besynderligt, eftersom begrebet allerede er i fuldt omløb og måske på vej ind i ordbogen.
Besynderligt er det også, eftersom Sindberg selv anvender begrebet – specifikt som en karakteristik af partiet Frie Grønne. Reelt synes pointen derfor mindre at være, at begrebet er overflødigt, end at det er et begreb, Sindberg ikke ønsker udbredt.
Del:


