Flaskepost. Da oliekriserne ramte danskerne i 1970erne, indførte Folketinget vinter- og sommertid for at spare på energien.
En kold tid
Så blev det gråt, vådt og koldt igen. Og med det følger vanen tro, at vi natten mellem sidste lørdag og søndag i oktober sætter uret en time tilbage. Det har vi gjort lige siden 1980, hvor to oliekriser i løbet af et årti fik priserne til at stige så drastisk, at regeringen måtte finde kreative måder at spare på den olie, Danmark ellers var blevet så afhængig af.
1960ernes økonomiske optur havde moderniseret og dermed hævet danskernes levestandard. Huset blev større, vaskemaskinen og opvaskemaskinen flyttede ind i de fleste hjem, fjernsyn var ikke længere en sjældenhed, og især kvinder anskaffede solarier, så de kunne sikre en smuk og sund attraktiv lød året rundt.
Del: