Flaskepost. Alkymi var datidens big science, og der var et kapløb i Europa om at komme først med alkymistisk guld, men guldmagerne levede livet farligt.
En guldmager på Bornholm
FOR 300 ÅR SIDEN sad den berømte tyske pietist og læge Johann Konrad Dippel som dansk statsfange i Hammershus på Bornholm. Han var blevet idømt livsvarig indespærring i 1719 i en sag anlagt af grev Reventlow, overpræsident i det danske Altona uden for Hamborg.
Han havde selv inviteret Dippel til byen, men endte med at anklage Dippel for injurier og påstande om, at Reventlow og hans rige kone, Benedicte von Brockdorff, modtog bestikkelse.
Del:



