Lad lige silden folde sig ud i sit skinnende sølv, lad den som fattigmandskost redde millioner af mennesker fra sultedøden fra Norge til Middelhavet, og lad paven i Rom spise sild fra Øresund, lad fisken forvandle flækker til strålende og hovedrige købstæder, lad den skabe små og store byer fra København og Aalborg til Nibe, Stege og Kerteminde. 

Lad historiker Jakob Ørnbjerg sige, at silden har skabt det Danmark, vi kender. At kristendommen og silden åbnede porten til Europa for danskerne, der indtil da traskede rundt i fugtigt tøj i en udkant af kontinentet. Lad ham tilføje, at det vilde sildeboom havde samme betydning for Danmark, som opdagelsen af råolien fik for Mellemøsten i det 20. århundrede, eller som bisonoksen havde for Amerikas indfødte folk.