VLADIMIR Putin gør noget, der ikke er blevet gjort siden Den Kolde Krigs koldeste år: Han taler om at bruge atomvåben i krig. Praler med dem. Truer med dem. Og får sine fjender til at frygte, at det faktisk kan ske; paddehatteskyer, hundredtusinder af døde, udslettelsen af byer og atomvinter. Han får folk til at tænke over, hvor de skal søge hen, skaffe forråd og indkøb af jod. Og spekulere på, om det virkelig er det værd. Han gjorde det allerede i sin tale før overfaldet på Ukraine: »De, der føler sig fristet til at blande sig, skal vide, at Rusland vil svare igen øjeblikkeligt, og at konsekvenserne vil være nogle, som I aldrig har set i hele jeres historie,« sagde han. Og hans proselytter har hyppigt talt om at udslette europæiske storbyer.
PUTIN holdt onsdag en tale, hvori han gentog budskabet, nu med et særlig ubehageligt tvist: at atomkrigen er snublende nær, skyldes Vestens »afpresning med atomvåben«, sagde han. Han mindede om, at Rusland har »mere moderne« og »forskellige typer« af den slags våben: »Når vores lands territoriale integritet er truet, vil vi naturligvis bruge alle de midler, vi har til rådighed, for at beskytte Rusland og dets befolkning.« Det er et kneb med uhyggelige historiske undertoner: Nazityskland gav Polen og de vestlige lande skylden for verdenskrigens udbrud og jøderne ansvaret for deres egen udslettelse. Situationen får eksperter til at udtrykke reel frygt for, at Putin rent faktisk vil bruge sit arsenal af mindre, taktiske kernevåben.
HAR man allerede rigeligt med nervøse trækninger, skal man måske ikke tjekke det såkaldte Dommedagsur, som Bulletin of the Atomic Scientists hvert år indstiller. Det er verdens førende eksperter, som sætter atomuret; jo tættere på midnat, desto tættere er verden på katastrofen. I 2022, før Ruslands invasion, blev Dommedagsuret sat til 100 sekunder i 12, hvilket er tættere på midnat end i alle årene siden 1947, hvor denne muntre tradition blev grundlagt: Det skyldes fraværet af våbenaftaler, den internationale uorden, Iran og Nordkorea, og nu har Putin flyttet viserne endnu tættere på. Hans rådgiver, Sergej Markov, udtrykte sin præsidents retoriske greb endnu mere klart: Hvis verden kastes ud i en atomkrig, er ansvaret helt og holdent de vestlige lederes, idet de har besat Ukraine og angrebet Rusland.
FLYTTET grænserne for krig i Europa har Putin allerede. Og nu skaber han uklarhed om atomvåben, som lægger sig lige op ad den russiske atomdoktrin: Rusland kan finde på at bruge atomvåben først, hvis landet bliver angrebet, selvom det »blot« er med konventionelle våben. Bekymringen skyldes naturligvis situationen i Ukraine: Hvis fronten mod syd også falder, og Ukraine indleder et større angreb på Krim, har Putin gjort det klart, at svaret kan blive nukleart. Det samme gælder Donbas og Luhansk, der formodentlig vil blive indlemmet i Rusland snart. Det grundlæggende spørgsmål, som de fleste stiller, er, om manden kan finde på det. Man kan argumentere for, at det ikke vil give mening. At mindre taktiske våben ikke er brugbare på slagmarken, som denne krig udfolder sig. At et atomangreb vil gøre Rusland til en paria. Og at de store strategiske kernevåben vil fremkalde en atomkrig, der vil gøre en ende på både Rusland, Putin selv – og store dele af resten af verden. Men strengt taget aner man det ikke. Og det er netop hensigten med truslerne.
DOMMEDAGSURET står lige før midnat, og det er i Putins store interesse at skabe frygt for den tikkende bombe. Europæerne er mere bekymrede for deres børns liv end for tabet af et par østukrainske provinser. Sådan er kernevåbnenes psykologi: Tanken om at bruge dem skal være uudholdelig. Den gennemgående tilgang i Den Kolde Krig var MAD (Mutual Assured Destruction): Hvis I gør det, ødelægger I jer selv. Under Den Kolde Krig var vi i Vesten med rette overbevist om, at russerne ville vinde en konventionel krig over NATO. Derfor var det NATO, der måtte sikre afskrækkelsen med en total overlegen atomstyrke. I dag er situationen omvendt. Krigen i Ukraine har afsløret, at den russiske hær er en papirtiger. Derfor truer Putin så hyppigt med kernevåben, og hans hensigt må være at presse de vestlige lande til at få Ukraine til at afgive de østlige provinser. Det vil være en stor fejl at lade sig skræmme. Svaret må være, at en russisk atombombe vil medføre en prompte tilsvarende reaktion fra NATO. Vi er i krig, og det er krigens betingelser, når fjenden har atomvåben. kras
Læs tidligere ledere fra Weekendavisen her.
