Leder. Tibetkommissionen viser, i hvor høj grad hele kommandovejen fra øverste myndighed til menig betjent blev fordærvet.
Diskret principløshed
TIBETKOMMISSIONEN, hvis anden rapport udkom i denne uge, placerer endelig ansvaret for flere års grundlovsstridige følgagtighed over for Kina, hvor det hører hjemme: i Udenrigsministeriet. Ved den forrige kommissions arbejde, som afsluttedes i 2017, blev skylden placeret på to mellemledere hos politiet, som om man her var så fanatisk optaget af at beskytte kinesiske ledere mod kritik, at man på egen hånd valgte at skride ind over for lovlige demonstrationer. Hvis den dom virkelig havde passet, måtte det betyde, at dansk politi i højere grad lod sig retlede af kinesiske interesser eller myndigheder end af danske. Nu er denne foruroligende, femtekolonneagtige tanke manet i jorden; den var af indlysende grunde en fornærmelse mod alle danskeres intelligens.
UDSTILLER dommen noget, er det, at betjente ifølge kommissionen lod sig vejlede af signaler, de fik fra PET og Udenrigsministeriet. Alene af den grund retter den nye rapport endelig op på adskillige års pinagtig ansvarsforflygtigelse. Nu har vi fået vished om det, vi hele tiden har anet.
Del:
