Interview. Vi støtter islamisternes sociale kontrol af muslimer. Det skyldes, at kulturforskelles betydning for integrationen er tabu, og at dansk lov om religionsfrihed og ligestilling ikke håndhæves, siger mangeårig integrationskonsulent Henrik Kokborg.
Disintegration
Hvorfor helvede kan bilen ikke køre?« Henrik Kokborg er oprindeligt uddannet bilmekaniker og har sin værkstedsmetaforik med sig, når integrationen ikke virker. For det gør den ikke. Tænketanken Krakas rapport frigivet 9. maj er ellers en solskinshistorie med overskriften Efterkommere fra ikkevestlige lande får nu bedre karakterer end elever med dansk oprindelse. »Men det giver et forkert indtryk af den fulde virkelighed for integrationen,« siger Kokborg.
»Danmarks Statistiks rå tal fra 2022 viser tydeligt, hvor galt det faktisk står til. Kraka har renset tallene for socioøkonomiske faktorer, hvilket fraskiller en meget stor mængde dårligt præsterende elever med rødder i Mellemøsten. Dette store antal meget udfordrede elever fra de mest udsatte boligområder, som forsvinder ved rensning af tallene, findes jo stadig ude i virkeligheden, hvor fagpersoner skal prøve at hjælpe dem«.
Del:


