Flaskepost. Det land, vi vandt i den kække modernismes ånd, skal udtages i den flove klimakrises ånd. Historien om Magleby Nor på Langeland.
Det tabte land
FRA LANDVINDING TIL UDTAGNING og tilbagegivning. Sproget skifter i takt med den politiske værdi af de jorder, som i 1800-tallet blev inddæmmet til landbrug. Kulstofrig lavbundsjord, som dengang blev fravristet naturen, skal nu »udtages« af landbruget og gives tilbage til naturen ved genoversvømmelse.
Med en flov tak for lån. Problemet med landvinding er jo udvaskning af kvælstof til havet, som badevandskvaliteten viste også denne sommer. Men værst er det CO₂, som udledes, når man med dræn og opdyrkning af gamle vådområder tilfører ilt til kulstofrig jord. Folketingets klimaaftale fra oktober 2021 vil derfor tilbagegive et areal på 100.000 hektar inden 2030; det svarer til godt tre en halv gange Langeland.
Del: