
Martin Backs er surfer og bor i Hvide Sande. Han bruger mange af sine morgener på havet, inden han tager på arbejde. Vennen Jakob Gjerluff og Martin Backs på vej mod bølgerne. Foto: Astrid Dalum Astrid Dalum
Roadtrip. På jagt efter jyske saloner støder vi på en af de helt store. Større end hovedstadens.
Det hav!
»Det ægte er en stor forretning,« siger Jyden i bilen. Han var engang på Antarktis og cruise rundt. I samme hav befandt sig også to norske og nogle amerikanske skibe, og de kommunikerede med hinanden, så gæsterne aldrig så et andet skib. Diskret lå skibene og gemte sig bag isbjerge og ventede på deres tur til at være alene i verden, ellers frarøvede man gæsterne deres dyrt betalte følelse af autenticitet og eksklusivitet, to hellige – og fortærskede – begreber i turistbranchen.
Weekendavisen er på rejse i forskelligheders land. Under valgkampen blev modsætningen mellem hovedstad og provins genoplivet og skærpet, mellem os ligger angiveligt en dyb kløft. Der er forskel på folk, men behøver det være et problem? Københavneren er kørt hjemmefra, væk fra Inger Støjbergs fine saloner og er sammen med Jyden på fælles opgave: at kortlægge jysk særpræg, jysk styrke og jyske saloner.
Del: