Man skal ikke mere end 43 sider ind i Sigge Winther Nielsens nye debatbog, The Puzzle State, før den tidligere tyske kansler Willy Brandt forudser den demokratiske stats død for egen hånd. Frarøvet sin fremdrift vil den glide ind i den omgivende verdens »sø af diktatur« inden for 20-30 år, som han skriver.

Citatet er fra 1974, så Willy Brandt tog fejl. Men måske alligevel ikke helt. For alt er ikke godt, hverken i Tyskland eller en række andre steder, hvor det knirker i demokratierne i mødet med den moderne verdens larm og kompleksitet.