Kommentar. Henrik Sass Larsen appellerer til en højere moralsk retsinstans. Det bliver ikke helt let. Forsvarsadvokat Jonas Christoffersen vurderer påstande og forklaringskraft i Sass' nye bog. 

Den moralske højesteret 

Henrik Sass Larsen har – som alle andre borgere i dette land – en fundamental ret: Han er uskyldig, til det modsatte er bevist ved en endelig dom. Men det kan nok være lidt svært for de fleste at holde fast i en formodning om uskyld, når manden i prologen til sin bog Tilbageslag, der udkommer i morgen tirsdag, afgiver sin fuldstændige tilståelse: »Min forklaring frikender mig nok ikke fuldstændig,« skriver han: »For det jeg har gjort er ulovligt.« Så er den vel ikke længere: Manden tilstår jo, at han er skyldig.

Jo, den er meget længere for Henrik Sass Larsen, der forsøger at skille ret fra moral: »Det er muligt, at loven er ligeglad med hensigt, men det er jeg ikke. For det beviser, at jeg ikke har haft til hensigt at fornøje mig med materialet, men at det har været en anden hensigt.«

Andre læser også