Universitært. Hver fjerde nyuddannede humanist får en løn langt under akademisk startniveau. Beviser det, at der ikke er brug for så mange akademikere, når de må sælge deres arbejdskraft billigt?
Den lave markedsværdi
Den udbredte arbejdsløshed blandt især de nyudklækkede kandidater fra humaniora sætter med jævne mellemrum strøm til debatten om, hvorvidt samfundet nu også har brug for så mange akademikere. Med til den diskussion kan man roligt inkludere regeringens kommende udspil til en universitetsreform. Som bekendt står op mod halvdelen af kandidatuddannelserne til at blive forkortet.
Ledigheden blandt højtuddannede fra eksempelvis filosofi, historie og litteraturvidenskab er imidlertid kun en del af fortællingen. Noget andet er, om de nye akademikere faktisk får et arbejde, der matcher fem års uddannelse på universitetet, når de kommer i beskæftigelse. Ender de med at udføre hk-arbejde, køre taxa eller passe børn i daginstitutionerne, kan man med nogen ret spørge, om ikke det er tegn på overuddannelse og et bevis på, at der produceres flere akademikere, end arbejdsmarkedet har behov for?
Del: