Returret. Det vil være et paradoks, hvis Rwanda tager asylansøgere fra Danmark, når FN sender flygtninge fra Rwanda til EU. Reportage fra det lille østafrikanske land.
Den knap så glade modtager
Vejen til Gashora går over bakker og gennem dale, ad sirligt asfalterede veje. Landskabet er så smukt og friseret, at turen minder mig om at være på sightseeing. I vejsiden står kvinder og luger ukrudt. Alt skal se tiptop ud, for det er hovedvejen til Burundi, og her kommer mange mennesker forbi.
Men så snart vi drejer af hovedvejen og ind mod Gashora Transit Center, falmer glansbilledet. Hullede jordveje fører forbi ydmyge lerklinede huse, kvinder bærer bundter af pindebrænde på hovederne, unge mænd tramper i pedalerne på deres cykeltaxaer. Min chauffør må bremse kraftigt for at undgå at ramme en flok geder, der marcherer ud på vejen.
Del: