Interview. Militærkuppets comeback i Afrika er et tegn på, at liberalt demokrati har spillet fallit på kontinentet, mener den nigerianske historiker Moses Ochonu. »Afrikanere er ved at indse, at de er blevet bedraget,« siger han.
Den demokratiske løgnehistorie
Historikeren Moses Ochonu husker midt-1990erne som en eksalteret tid i sit hjemland, Nigeria. Hele sit liv havde han og de andre studerende på universitetet i den nordlige by Kano set, hvordan den ene mand i militæruniform efter den anden greb magten. Fra 1966 til 1993 oplevede Nigeria ikke mindre end otte militærkup eller kupforsøg. Men endelig var vinden ved at vende. Forbudte, fremmede ord vandt indpas: ytringsfrihed, flerpartisystem, forsamlingsfrihed, menneskerettigheder. De unge studerende tog dem til sig og diskuterede dem begejstret. Moses Ochonu skrev ligefrem en eksamensopgave, der hyldede det liberale demokrati som den universelle, endelige styreform med henvisning til den amerikanske politolog Francis Fukuyamas teori om historiens afslutning efter Berlinmurens fald. Det liberale demokrati havde sejret, og turen var kommet til Afrika.
I løbet af 1990erne overgik flertallet af de afrikanske lande fra militærstyre eller etpartistyre til flerpartisystemer. Eksempelvis Mali, hvor folket efter to årtiers militærstyre kunne stemme til parlamentsvalget i 1992. I nabolandet Guinea besluttede præsidenten, oberst Lansana Conté, at ændre forfatningen og udskrive flerparti-præsidentvalg i 1993, som han dog selv vandt. På den anden side af kontinentet ophævede de mangeårige præsidenter i blandt andet Zambia og Kenya modvilligt forbuddet mod oppositionspartier. Og i Nigeria kunne Moses Ochonu og hans medstuderende stemme ved at demokratisk valg i 1999 efter militærdiktatoren Sani Abachas død.
Del:
