Rusland. Oppositionslederen Aleksej Navalnyj kæmper for sit liv. Det samme gør hans politiske organisationer, der er ved at blive lukket af de russiske myndigheder.
Demokrater i dødskamp
Hvis man vil se et bevis på, at Rusland er paradoksernes land, skal man blot holde øje med, hvad der sker med den russiske oppositionsleder og verdens vel mest kendte politiske fange, Aleksej Navalnyj.
Den sultestrejke, som Navalnyj begyndte for godt tre uger siden, har formentlig forværret hans tilstand. Nu menes han at være i livsfare. Alligevel er det netop sultestrejken, der holder ham i live. Sådan lyder det fra menneskeretsaktivisten Olga Romanova, som gennem mange år har hjulpet indsatte i russiske fængsler.
Del: