Leder. Det var det eneste ansvarlige at beskytte Claus Hjort Frederiksen mod regeringens beskæmmende overfald. Nu er der forhåbentlig sat et punktum i sagen. Det er der absolut ikke i den anklage, man kan rejse mod regeringen.
De egentlig skyldige i sagen mod Hjort
DET er ikke til at vide, hvordan tiltalen mod Claus Hjort Frederiksen præcis ville lyde. Den bliver nu i skuffen hos Rigsadvokaten. Sagen mod den tidligere forsvarsminister er blevet stoppet af Folketinget, og det er dog et lyspunkt i en helt igennem forfærdelig historie. Rigsadvokaten havde anbefalet, at Hjort skulle tiltales, og justitsminister Tesfaye havde med sin sædvanlige alvorstunge stemmeføring erklæret, at regeringen ville følge indstillingen. Nu har et lille flertal afvist at ophæve hans immunitet. Folkestyret virker, fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti sagde de stop, og det er en stor lettelse. Samtidig kan vi konstatere, at man faktisk kan formulere et meget alvorligt anklageskrift. Ikke mod Claus Hjort, men mod regeringen.
ER det regeringen, der burde sidde på anklagebænken, må man tage udgangspunkt i den sigtelse, der allerede var blevet rejst mod Hjort. Den lyder, at han har brudt paragraf 109 i straffeloven ved at videregive statshemmeligheder. Hvilke hemmeligheder? Ja, det er hemmeligt, for selve sigtelsen har hele tiden været mørklagt. Det er netop dét, der har fået et flertal i Folketinget til at afvise sagen: Vi kan ikke stemme i blinde, har det lydt. Det er i princippet rigtigt – men det er alligevel ét blandt mange skøre elementer i denne sag: Alle føler sig jo sikre på, at det påståede landsforræderi drejer sig om Hjorts udtalelser om Danmarks efterretningssamarbejde med USA. Det var kernen, da forsvarsministeren hjemsendte hele FEs ledelse i 2020 og kastede tjenesten ud i dyb krise. Baggrunden var en kritik af FEs håndtering af netop samarbejdet med USA – en kritik, som viste sig at være grundløs. Og det var dette destruktive kaos, der fik Claus Hjort Frederiksen til at reagere.
Del:
