Leder. Retten til at benåde er den ultimative test af præsidentens moral. Både Biden og Trump fejlede.

De amerikanske konger

DET mest utrolige er næsten, at der skulle gå knap 250 år, før en amerikansk præsident udviste så stor frækhed som Joe Biden og Donald Trump. Med få timers mellemrum dystede de to præsidenter mandag om at misbruge en af deres mest uindskrænkede magtbeføjelser mest muligt: retten til at benåde hvem som helst for stort set hvad som helst. For Biden gjaldt det om at skærme den nærmeste familie; for Trump om at hjælpe sine proselytter fra stormen på Kongressen. De engelske konger, som amerikanerne udformede deres forfatning i modsætning til, kunne ikke have gjort det meget bedre.

VAR der én ting, de amerikanske forfatningsfædre frygtede, var det netop en alt for stor koncentration af vilkårlig magt hos en enkelt person. Alligevel har embedet med årene udviklet sig til en »personkult« med et »arsenal af nødlove og præsidentielle dekreter til rådighed«, som forfatteren til bogen The Cult of the Presidency, Gene Healy, har forklaret her i avisen. Denne gang har Trump med et pennestrøg igen meldt USA ud af Parisaftalen og WHO, ændret definitionen af køn og sat en stopper for hjemmearbejde på statslige arbejdspladser. Men hverken Biden eller Barack Obama holdt sig tilbage fra at udnytte samme magt i modsat retning.

narv
(f. 1990) er assisterende redaktionschef på Weekendavisen. Han skriver om politik, samfund, sugerør og havregrød, er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet og har tidligere været redaktør på DR Detektor (2019-2021).

Andre læser også