Dagen ifølge Søren K. Villemoes

Godeftermiddag, kære læser

Det danske dronecirkus overskygger alt. Efter ugens mange mystiske »anslag« af droner over danske lufthavne og militære installationer er det politiske efterspil begyndt. I går var vi vidne til to mærkværdige pressemøder, der mest udmærkede sig ved, hvor lidt vi fik at vide. Det er ikke kun diverse oppositionspartier, men også adskillige analytikere og – jeg tillader mig at gætte – mange almindelige danskere, der sidder tilbage med et indtryk af, at det hele sejler.

1. Hybridkrigen

Siden den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 har der hersket en bred forsvarspolitisk konsensus i dansk politik, men den ser nu ud til at være i opbrud. Det er i hvert fald første gang, at vi ser en så hård kritik af regeringens håndtering af forsvarspolitikken fra andre forligspartier. De Konservatives Mona Juul, Liberal Alliances Alex Vanopslagh og De Radikales Martin Lidegaard har alle været ude efter regeringen.

Politisk ordfører for Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen har på X advaret om, at kritikken af regeringen, der har inkluderet gloser som »ydmygende« og »pinlig«, kan skabe »dyb splittelse«. Det er ikke blevet taget vel imod af andre på det sociale medie. Han gentog det samme budskab i Deadline på DR2. Statsminister Mette Frederiksen har i en video omtalt situationen og kaldt dronerne et eksempel på hybridkrig. Selvom hun ikke siger det direkte, er der ingen tvivl om, at hun opfatter Rusland som afsenderen.

Ude i det store udland følger man også med i dronerne over Danmark. »Frankrig står klar til at støtte Danmark i at vurdere situationen og i at bidrage til sikkerheden i det danske luftrum,« har Emmanuel Macron skrevet på X.

Ministre fra ti europæiske lande vil mødes inden for den nærmeste fremtid for at diskutere en såkaldt dronemur, der skal beskytte mod russiske droneangreb – et forslag, som er støttet af kommissionsformand Ursula von der Leyen. Danmark, de baltiske lande, Finland, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ukraine ventes at deltage. Både Estland og Polen har inden for de seneste uger oplevet krænkelser af deres luftrum fra russiske droner og har derfor valgt at aktivere NATOs artikel 4, der indkalder landene i Det Nordatlantiske Råd til et møde om situationen. Regeringen overvejer at gøre det samme. Der er altså bred enighed om, at alle dronerne skal ses som del af en større russisk hybridkrig mod Europa. Russerne selv har kaldt spekulationerne om deres involvering »absurde«. Men dem er der næppe nogen, der tror på.

I den mere kulørte ende har kvindehaderikonet Andrew Tate også blandet sig i droneanslaget og kritiseret den den danske håndtering.

2. Døde farvande

Og nu til noget helt andet. Den danske torsk har det skidt. Rigtig skidt. Adskillige bestande er så hårdt ramt, at det internationale forskningsråd ICES højst usædvanligt anbefaler, at man stopper for alt fiskeri af torsk i de danske farvande næste år. Det er ifølge Politiken første gang, at de kommer med så radikalt et forslag.

De seneste år har vi set et drastisk fald i fiskebestandene i de danske farvande. Iltsvind, destruktivt trawlfiskeri og døde danske fjorde har været i medierne igen og igen. Det er en skændsel, at vi ikke har været i stand til at beskytte vores farvande bedre. Danmark er en gammel søfartsnation med et tæt og dybt kulturelt bånd til havet. Vi har allerede fejlet på utilgivelig vis i Østersøen, der engang sprudlede af liv, men i dag er næsten dødt. Det sydlige Kattegat er en udørk, vores fjorde er forpinte og livløse, havbunden i Kattegat er smadret. Det er ikke bare torsken, der lider. Stenbideren er også næsten væk.

En rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, der udkom tidligere på måneden, er grufuld læsning. Der er dokumenteret udbredt iltsvind i »Aarhus Bugt samt tilstødende områder, det nordlige Bælthav, Det Sydfynske Øhav, det sydlige Lillebælt samt tilstødende østjyske fjorde, Femern Bælt, Hjelm Bugt, det nordlige Øresund omkring Hven og de dybe områder vest og øst for Bornholm«.

Personligt holder jeg ikke til at høre på flere brokkende fiskere, der klynker og klager over kvoter og restriktioner, alt imens de insisterer på at fortsætte deres rovdrift på vores fælles natur, indtil den sidste lille sild er fanget og dræbt. Min tålmodighed med landmænd, der brokker sig over randzoner og kræver at kunne hælde så meget kvælstof ud i vores miljø som muligt, er også udløbet. Vi har kun vores land til låns, og der skulle gerne være bare en smule natur at give videre til de næste generationer.

3. Weekendgys

Alt skal dog ikke være dyster alvor. Eller lidt dystert må det gerne være. Jeg har hørt gode ting om den nye Alien-serie på Disney+, Alien: Earth. De gamle Alien-film, det vil sige de to første i filmserien, Alien (1979) og Aliens (1986), er mesterværker. Den første er et af filmhistoriens bedste eksempler på cosmic horror, den anden er blandt de ypperste actionfilm fra 1980erne. Herefter gik det ned ad bakke. Treeren og fireren var forglemmelige og Alien vs. Predator-filmene mest en gimmick.

De seneste år har det været skuffelse på skuffelse. Prometheus (2012) var en uforløst rodebutik. Dens efterfølger, Alien: Covenant (2017), var endnu værre. Og jeg orkede ikke engang at give Alien: Romulus (2024) en chance. Men nu er der altså forlydender om, at vi er tilbage på rette spor. Så det tænker jeg at bruge min søndag på.

God weekend!

Med venlig hilsen
Søren Villemoes