Godeftermiddag, kære læser

I går eftermiddag gav statsminister Mette Frederiksen en officiel undskyldning på vegne af den danske stat til de cirka 4.500 grønlandske kvinder og piger, der ufrivilligt fik opsat en spiral i perioden 1966 til 1975.

»Jeg vil gerne have lov til de kvinder, der er berørte af spiralsagen, at give en undskyldning på vegne af Danmark. Der er igangsat en uvildig undersøgelse, og jeg har sammen med formanden for Naalakkersuisut drøftet det her. Jeg mener, at tidspunktet er det rigtige til at give en undskyldning for det, der er begået,« siger hun i et interview med det grønlandske medie KNR.

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

1. Bemærkelsesværdig timing

Det er en underlig udtalelse. På den ene side er en undersøgelse i gang, på den anden side er tidspunktet rigtigt. Men hvorfor det er rigtigt, fortæller hun ikke. Set udefra er timingen særdeles bemærkelsesværdig. Den uvildige udredning af hele sagen blev igangsat i maj 2023 og ventes at være færdig i næste måned. Indtil i går har Mette Frederiksen konsekvent sagt, at hun afventede dens konklusioner, før hun ville tage stilling til, om der skulle gives en undskyldning eller ej. Nu er hun pludselig vendt på en tallerken.

Statsminister Mette Frederiksen og Grønlands regeringschef Jens-Frederik Nielsen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen og Grønlands regeringschef Jens-Frederik Nielsen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix

I marts sidste år stævnede 143 kvinder desuden den danske stat med et erstatningskrav på 43 millioner kroner for at have fået opsat en spiral uden deres samtykke. Sagen er endnu ikke kommet for retten. Ikke desto mindre siger statsministeren nu i interviewet med KNR, at hun snarest vil drøfte en eventuel økonomisk kompensation til de berørte kvinder.

Det er således svært ikke at studse over, at hun nu – ud af det blå – kommer med en officiel undskyldning til de berørte kvinder og melder sig klar til at betale en økonomisk kompensation.

Tanken melder sig, at der kan være en sammenhæng mellem undskyldningen og gårsdagens store afsløring af DR om en hemmelig amerikansk påvirkningskampagne i Grønland, der har til sigte at så splid mellem danskerne og grønlænderne, så USA på sigt kan overtage landet. Det er i hvert fald pudsigt, at undskyldningen kommer samme dag, som historien blev publiceret.

2. Situationen i Ukraine

Efter Donald Trump i sidste uge spildte alles tid med endnu et håbløst forsøg på at skabe fred i Ukraine, fortsætter krigen med fornyet styrke. I nat ramte russiske droner og missiler Ukraines hovedstad, Kyiv. Igen ser det ud til at være en ren terrorkampagne fra russisk side, da luftangrebet udelukkende har ramt civile mål. Tabstallene var ved titiden i morges ti døde og 45 sårede.

Samtidig rammer Ukraine mål inde i Rusland, nærmere bestemt i Samara- og Krasnodar-regionen. Målene ser ud til at være olieraffinaderierne Afipskij og Kujbysjev. Dette falder i tråd med tidligere ukrainske angreb, der på det seneste har haft netop den russiske olieproduktion som mål. Ifølge ukrainerne er dette legitime militære mål, da raffinaderierne er med til at holde gang i den russiske krigsmaskine.

Redningsarbejde i Kyiv efter nattens angreb. Foto: Sergey Dolzhenko, Scanpix
Redningsarbejde i Kyiv efter nattens angreb. Foto: Sergey Dolzhenko, Scanpix SERGEY DOLZHENKO

En del tyder på, at Ukraine i den kommende tid kan forventes at skrue op for denne type angreb. Landet har netop præsenteret en ny type missil, som de selv har udviklet, kaldet en FP-5 »Flamingo«. Den er i stand til at bevæge sig over 3.000 kilometer med ladninger på over et ton. Allerede fra oktober vil ukrainerne angiveligt kunne producere syv af disse om dagen, hvilket svarer til mere end 200 om måneden og cirka 2.500 om året. Det vil næppe afgøre krigen, men det kan have en mærkbar nedslidende effekt på russernes langsigtede kampevne. Samtidig er det med til at mindske Ukraines afhængighed af andre landes donationer. 

3. Dansk hold i Champions League

Og så en god lille sportsnyhed her til slut. I går aftes sikrede F.C. København sig en plads i Champions League efter en sejr på 2-0 i Parken over schweiziske FC Basel. De kom ellers ind til kampen med en stilling på 1-1 efter det første opgør på udebane. Men med et mål i anden halvleg og et på straffe i kampens sidste minutter er FCK igen klar til Champions League.

Det er syvende gang, at klubben kvalificerer sig til den prestigefulde turnering. Første gang var i 2006 og seneste gang var i 2023. Med kvalifikationen sikrer klubben sig desuden minimum 139 millioner kroner.

Jacob Neestrup, Jordan Larsson og William Clem efter FCKs sejr over FC Basel i Parken. Foto: Liselotte Sabroe, Scanpix
Jacob Neestrup, Jordan Larsson og William Clem efter FCKs sejr over FC Basel i Parken. Foto: Liselotte Sabroe, Scanpix

Uanset hvem man ellers holder med blandt de danske klubber, bør man som dansk sportsinteresseret være glad for at se en af vores klubber deltage i Champions League. Det er jeg dog temmelig sikker på, at ikke alle er enige i. Og den store økonomiske gevinst vil da også kun øge den i forvejen betydelige ulighed mellem F.C. København og de danske øvrige klubber.

Tak for at læse med!

Med venlig hilsen
Søren K. Villemoes