Dagen ifølge Søren K. Villemoes

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Godformiddag, kære læser

Dagens store historie er naturligvis de mystiske droner, der i går aftes lammede flytrafikken over Københavns Lufthavn, så lad os starte med en opsummering af, hvad vi ved.

1. Dronemystikken

Omkring klokken 20:30 måtte lufthavnen indstille al flytrafik, da man havde observeret to-tre større droner flyve over området. Ifølge politiet ankom de fra forskellige retninger og forsvandt igen efter et par timer. Klokken 00:30 kunne flytrafikken genoptages.

På et pressemøde i morges måtte politiet erkende, at de ikke ved, hvor dronerne kom fra, eller hvor de fløj hen efter hændelsen. Det er myndighedernes indtryk, at der var tale om en demonstration, hvor dronerne »viste sig frem«, da de havde tændt for deres lys og intet gjorde for at holde sig skjult. Dronerne var store, og en »kapabel aktør« menes at stå bag. Politiet vil ikke udtale sig om, hvem de mistænker.

At dronerne ikke blev nedskudt eller på anden vis bragt ud af funktion, skyldes ifølge politiet, at de fløj over boligområder, hvor de kunne gøre skade, såfremt de faldt til jorden. Hvorfor de så ikke blev nedbragt, da de formentlig fløj ud over enten Køge Bugt, Østersøen eller Øresund, er der endnu ingen forklaring på. Hændelsen har indtil videre været skyld i over 100 forsinkelser og omdirigeringer, hvilket menes at have påvirket cirka 20.000 rejsende.

Episoden har aktiveret Den Nationale Operative Stab. Det lyder meget alvorligt, men sidst de var samlet, var i juli, da DMI varslede »meget farligt vejr«. Politiet omtaler det som et »droneangreb«, og statsminister Mette Frederiksen kalder det for »det hidtil mest alvorlige anslag mod dansk kritisk infrastruktur«.

2. En større hybridkrig

Det er bemærkelsesværdigt, at hændelsen i Kastrup fandt sted nogenlunde samtidig med en lignende droneaktivitet i Norge. Omkring samme tidspunkt, hvor lufttrafikken åbnede igen over Kastrup, måtte den lukkes i Oslo på grund af en formodet droneaktivitet. Kort inden dronerne fløj over lufthavnen i København, blev der også observeret en drone, der fløj over et norsk militæranlæg, Akershus-fæstningen, hvor der ellers er flyveforbud. Her blev to personer dog pågrebet mistænkt for at stå bag hændelsen. Der er tale om statsborgere fra Singapore. Det er uvist, om der er nogen sammenhæng mellem disse hændelser.

I januar var der også flere episoder med store, ukendte droner, der fløj over Køge Havn og Køge Bugt. Også dengang måtte flytrafikken i Københavns Lufthavn indstilles i et par timer, dog uden at få nær samme opmærksomhed som denne episode. Siden blev sagen mørklagt af PET.

Selvom der endnu ikke er nogen officielle mistænkte, er det oplagt at se mod Rusland og deres vedvarende hybridkrig mod flere af deres nabolande. Det er blot to uger siden, at russiske droner krænkede polsk luftrum. Hele episoden efterlader i øvrigt ikke indtrykket af noget særligt velbeskyttet dansk luftrum.

Det afføder en række åbenlyse spørgsmål: Hvorfor kan de danske myndigheder ikke vide, hvor dronerne forsvandt hen? Hvorfor blev de ikke bragt til standsning? Skyldes det et bevidst valg eller manglende evner?

3. Mere anerkendelse af Palæstina

Dronepostyret skal ikke hindre os i at følge op på en anden af gårsdagens store historier. Under stormødet i FNs Generalforsamling om den palæstinensiske situation valgte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som ventet at anerkende staten Palæstina. Her præsenterede han også sin egen plan for, hvordan denne stat skal kreeres. Det er værd lige at bruge et par sætninger på den, da den udstiller, i hvor høj grad der er tale om tankeeksperimenter og skrivebordsøvelser, når det kommer til flere vestlige landes anerkendelser af Palæstina.

Først skal der ifølge Macron indføres en våbenhvile, og alle gidsler skal frigives. Det lyder som en skøn idé. Der er bare det lille problem, at intet tyder på, at Hamas vil gå med til det. Planen lægger altså ud med at placere os helt og aldeles i fantasiens verden. Herefter skal FN’s Sikkerhedsråd, der normalt ikke er enige om særligt meget, godkende en midlertidig mission af regionale aktører som Egypten, Jordan, Saudi-Arabien, UAE og Qatar, der vil sikre freden og få Hamas – der på mystisk vis allerede har afgivet deres stærkeste kort, gidslerne – til også at overgive og afvæbne sig. Det er ellers det, som Israel allerede forsøger at gøre nu gennem militær magt, men som disse regionale aktører åbenbart kan gøre på en mere fredelig og FN-mandat-agtig vis, der dog ikke er nærmere beskrevet. Herefter fortsætter planen med en masse faser og sikkerhedsgarantier, der inkluderer FN, men ikke inddrager Israel.

Der er med garanti brugt mange timer i den franske udenrigstjeneste på at formulere denne fine plan. Men jeg tør godt spå, at den næppe kommer til at blive udfoldet i den virkelige verden.

Noget mere virkelighedsnær og lavpraktisk forekommer den danske plan for en anerkendelse af Palæstina, som vores udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) også præsenterede i går. Den består af tre simple krav, der skal være opfyldt, før Danmark kan anerkende staten: 1. Alle gidsler skal frigives. 2. Hamas skal afvæbnes. Og 3. Hamas må ikke få del i en fremtidig regeringsmagt.

»Vi ønsker at anerkende, men det er op til palæstinenserne at levere det, der skal til, for at der kommer en dansk anerkendelse,« udtalte Løkke om de tre krav.

Tak for at læse med.

Med venlig hilsen
Søren K. Villemoes