Dagen ifølge Søren K. Villemoes

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

God eftermiddag, kære læser

Blandt lande i Vesten er det blevet populært at anerkende Palæstina. Det startede med Island, der i 2011 anerkendte landet. Herefter fulgte Sverige i 2014. Men det var først efter Hamas’ terrorangreb 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig i Gaza, at det for alvor tog fart. I maj 2024 blev Palæstina anerkendt af en håndfuld europæiske lande, der talte Norge, Irland og Spanien. Herefter fulgte Slovenien ugen efter.

1. Anerkendelse af Palæstina

I går kom turen så til Storbritannien, Canada, Australien og Portugal, der nu hver især har givet en såkaldt »juridisk anerkendelse« af en palæstinensisk stat. Motivationen bag anerkendelsen er ifølge de fire lande at holde tostatsløsningen i live. Ideen om en tostatsløsning er fortsat populær blandt mange vestlige politikere, selvom hverken et flertal af israelere eller palæstinensere støtter den.

I meningsmålingerne fra de besatte områder, der bliver foretaget af det palæstinensiske analyseinstitut i Ramallah PSPCR, er det et konsistent flertal, der svarer, at de ikke anser en sådan løsning for realistisk. Nok så bekymrende har palæstinenserne i de besatte områder fortsat »væbnet modstand« som deres foretrukne middel til at afslutte besættelsen og skabe et selvstændigt Palæstina. Heller ikke blandt israelere er der nogen tiltro til, at der kan komme en tostatsløsning. Blot 21 procent af israelere tror, at de to stater vil kunne sameksistere på fredelig vis.

Og selvom de vestlige landes anerkendelse absolut ikke er ment som en belønning af hverken Hamas’ terrorangreb 7. oktober 2023, deres gidseltagning af israelere eller de fortsatte kamphandlinger i Gaza, er det tilsyneladende sådan, Hamas selv opfatter det: I går hyldede terrororganisationen anerkendelsen som »et fortjent resultat af vores folks kamp«. Også i Israel bliver det opfattet på denne måde.

De fire lande har dog erklæret, at Hamas ikke skal kunne spille nogen legitim rolle i et fremtidigt Palæstina. Samtidig kræver de, at udvidelserne af bosættelserne på Vestbredden standses. Det er forventet, at Frankrig også snart følger trop og anerkender Palæstina. Ifølge præsident Emmanuel Macron skulle det være med til at isolere Hamas (hvilket Hamas dog er uenig i, da de opfordrer flere lande til at anerkende Palæstina).

Hvordan de vestlige landes anerkendelse af Palæstina i virkelighedens verden skal kunne føre til en tostatsløsning, som ingen af de berørte parter hverken tror på eller efterlyser, kan være lidt svært at se. Det bliver ikke mere tydeligt, når man tager med i betragtning, at disse landes indflydelse i regionen er stærkt begrænset, og at de vestlige landes fortsatte økonomiske støtte til Det Palæstinensiske Selvstyre ikke ligefrem øger dets incitament til at søge forandring. Mindst 145 ud af FNs 193 medlemslande anerkender nu Palæstina.

2. Dansk anerkendelse

I de udenrigspolitiske kredse herhjemme opfatter man denne udvikling som et yderligere pres på, at Danmark også overvejer sin position. I går bekendtgjorde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at han senere i dag kommer til at »lægge en klar linje for, hvornår Danmark er klar til at anerkende Palæstina«. Det sker i forbindelse med et møde i FNs generalforsamling om det palæstinensiske spørgsmål.

Formentlig vil Danmark ikke gå så langt, at vi hopper med på vognen og anerkender Palæstina her og nu. I stedet er forventningen, at man vil opstille en række krav og kriterier, der skal være opfyldt først. Indtil for nylig har den danske position været, at man kun vil anerkende en palæstinensisk stat i forbindelse med en permanent fredsløsning mellem Palæstina og Israel. Det vil sige, at Danmark først ville anerkende Palæstina, når Israel gjorde det samme. Denne position har Løkke beskrevet som en de facto-vetoret til Israel.

3. Utryghed blandt herboende jøder

Herhjemme rumsterer konflikten i Mellemøsten også ude i civilsamfundet. I weekenden blev en U12-fodboldkamp mellem den jødiske fodboldklub Hakoah og Brønshøj aflyst, fordi sidstnævnte klub havde fået nys om, at der var folk, der planlagde en demonstration mod børnene fra det jødiske hold under besøget. Hos Hakoah har man taget aflysningen ilde op og kaldt det et »misforstået hensyn«.

Samtidig viser en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, at hele 96 procent af danske jøder »har været udsat for eller overværet antisemitisme inden for de seneste 12 måneder«. Det gælder for 39 procent af respondenterne, »at de inden for de seneste 12 måneder har oplevet at blive udsat for tilråb, trusler, chikane eller vold, der var personligt rettet mod dem, og som de vurderer skete på grund af deres jødiske baggrund«. Blandt de adspurgte svarer 85 procent, »at de har oplevet en stigende utryghed, og blot 42 procent føler sig, som jøder, generelt trygge ved at færdes i det offentlige rum«.

Tak for at læse med.

Med venlig hilsen
Søren K. Villemoes