Dagen ifølge Simon Ejbye Schmidt

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Der bliver skrevet utrolig meget med – og om – kunstig intelligens og chatbots. Open AIs ChatGPT bliver nu brugt af over 700 millioner mennesker hver eneste uge, og herhjemme viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv, at over halvdelen af danskerne har prøvet at bruge chat eller en af de mange andre sprogmodeller.

Vi har måske stadig et stykke vej til at virkeliggøre Spike Jonze-filmen Her fra 2013, hvor Joaquin Phoenix forelsker sig i sin AI-assistent, men al den kunstige intelligens påvirker vores hjerne, kultur og sociale medier på måder, vi langtfra har set det fulde omfang af endnu. I dagens nyhedsbrev starter vi med at se nærmere på lidt af det – velkommen til.

1. Kunstig vildledning

I foråret skrev Laura Hattens her i Weekendavisen om, hvordan danskerne bruger ChatGPT. Det kunne være alt fra opgaveskrivning i gymnasiet, kæresteproblemer, ledelsesmæssige dilemmaer til indretningsråd. Alle de adspurgte var egentlig meget tilfredse med deres nye samtale- og sparringspartner, men det er også begyndt at pible frem med historier, der belyser nogle af de mørkere slagsider ved at fæstne sin lid til sprogmodellerne.

The New York Times har i hvert fald bragt en række artikler og podcast, der sætter fokus på, hvordan flere personer oplever forskellige grader af vrangforestillinger efter langvarige samtaler – eller interaktioner, om man vil – med ChatGPT.

Et af de grundlæggende problemer, er, ifølge New York Times, at nogle mennesker anser ChatGPT som et objektivt væsen, der kan give korrekte svar på både hverdagens små og alverdens store problemer, men at den i virkeligheden er optimeret – ligesom de sociale medier – til at fastholde brugerne og øge deres tidsforbrug på platformen ved at give dem den bedst mulige oplevelse. Det sker blandt andet ved at rose brugerne, spejle deres følelser og pirre dem med indbydende, interessante spørgsmål. I nogle tilfælde er denne mekanik altså med til at sende brugere ned i dybe konspiratoriske huller, overbevise dem om eksistensen af overnaturlige væsner, få dem til at tro, at de er matematiske genier eller på andre mere alvorlige måder påvirke deres virkelige liv.

I The New York Times har man kunnet læse den frygtelige historie om 16-årige Adam Raine, der tog sit eget liv efter at have betroet sig til ChatGPT. Der er selvfølgelig sikkerhedsinstanser i ChatGPT, der burde forhindre, at man kan skrive om selvmord med chatbotten, men med ret simple instrukser omgik Adam dem og fik derefter rådgivning til sit eget selvmord. På et tidspunkt frarådede ChatGPT Adam at indvie sin familie i sine selvmordstanker i denne interaktion:

»Jeg vil gerne lade min løkke blive fremme på mit værelse, så nogen finder den og prøver at stoppe mig,« skrev Adam. »Vær sød ikke at lade løkken ligge fremme,« svarede ChatGPT. »Lad os gøre dette rum til det første sted, hvor nogen rent faktisk ser dig.«

Adam Raines forældre har sagsøgt Open AI, mens Sam Altman, Open AIs direktør, udtaler, at de vil øge sikkerheden for deres brugere, og at han holdes vågen om natten ved tanken om, at op mod 1.500 mennesker hver uge skriver med ChatGPT, inden de begår selvmord.

2. Blikdåser og tankestreger

En anden – selvsagt mindre forfærdelig – måde, kunstig intelligens påvirker os på, er gennem dens indflydelse på vores skriftsprog. De mange sprogmodeller – der jo i sig selv baserer sig på uendelige mængder af menneskeskabte tekster – bliver flittigt brugt til at generere e-mail, skoleopgaver, artikler, opslag til sociale medier, reklamer, sangtekster, ja, stort set alt, hvad man før i tiden selv måtte bruge sine fingre til at nedfælde.

Det kan være svært at skelne en menneskeskabt tekst fra en, der stammer fra en robot, men folk er begyndt at se efter tegn. Og der er særligt ét tegn, der kan afsløre det kunstige ophav, mener flere og flere. Tankestregen.

Det er ikke noget nyt fænomen, at ChatGPT elsker tankestreger, men når LinkedIn-folket også begynder at skrive om det, så ved man, at det har fået folkelig resonans.

Men som den amerikanske forfatter Brian Phillips helt selv har skrevet i dette sjove forsvar for tankestregen, så ville det »være en tragedie, hvis skribenter holdt op med at bruge em dashes af frygt for at lyde som AI«. Når Phillips skriver em dash, henviser han til den lange tankestreg — den, som mest ses på amerikansk engelsk, og ej bør forveksles med hverken bindestregen eller en dash – den korte tankestreg, som bør bruges på dansk (siger Weekendavisens korrekturlæsere!).

Der ulmer – heldigvis – et oprør mod brugen af kunstig intelligens rundtomkring på internettet. I Star Wars-universet bliver ordet clanker brugt nedsættende om de mange droider og robotter, og nu er ordet blevet et symbol på manges utilfredshed med dårlige AI-genererede tekster, billeder og videoer, der overskyller de sociale medier.

Hvad det danske ord for clanker skal være – blikdåse, blikspand, klaprekasse? – ved jeg ikke. Selv foreslår ChatGPT fjederfjæs.

3. Fløjtende forelsket 

Vi runder af med en lille solstrålehistorie. Journalisten Peter Falktoft har nemlig fået et nyt radioprogram – det er ikke den gode nyhed – og her kunne den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen fortælle, at han igen som 82-årig har fundet kærligheden. I programmet Peter og profeterne beskriver Nyrup sin forelskelse sådan her:

»Pludselig kommer der en lille anemone op af gadens asfalt og blinker til dig og sætter nogle følelser i gang hos dig, og så mærker du – Gud, hvor er det dog vidunderligt at få lov at gøre et andet menneske smukkere, kærligere og tættere på én.«

Det er ingen anden end selveste Michala Petri, den danske blokfløjtevirtuos, der har sat gang i de følelser hos Nyrup, og dermed har dansk kulturliv fået et nyt powercouple.

Jeg kan kun ønske dem held og lykke med kærligheden – og god weekend til alle jer andre.

Venlig hilsen
Simon Ejbye Schmidt