Dagen ifølge Pernille Stensgaard

Kære læser 

Godformiddag og velkommen til – så vidt muligt – glædelige nyheder. De er sjældne, fordi det ligger journalistikkens selvforståelse fjernt at skrive om alt det, der går godt, og fordi mange ting reelt går ad helvede til. Tilsammen bliver det sort. Man skal se dybt i nyhedsstrømmen for at få øje på noget som helst, der lyser op, men det findes. 

New York Times har i de sidste 20 år ugentligt bragt interessante personlige historier i serien Modern Love, og Jyllands-Posten forsøger med en ny artikelserie at bekæmpe læsernes nyhedstræthed med usædvanlige kærlighedshistorier. Mere af det. Kærlighed findes trods alt stadig som meningen med livet.

1. Multinationale virksomheder går hippievejen

Hvor vildt at direktøren for Carlsberg, Jacob Aarup-Andersen, beder danske landmænd lægge om til regenerativt landbrug og ser »fantastiske muligheder« i denne spirende jordbrugsrevolution båret af afhoppere fra traditionelt landbrug. De indtil videre ret få pionerer opbygger selve jordens frugtbarhed ved at tilføre organisk materiale (»kompost-te«), pløje mindre eller slet ikke, undgå sprøjtemidler, arbejde med et konstant grønt og artsrigt plantedække og med minimale mekaniske og kemiske forstyrrelser af jorden. Det hele er så nyt og så alternativt, at der mangler forskning, og sproget er ren gaia. Ifølge bevægelsen selv vil mange af landets miljø- og klimaproblemer løse sig ved at gøre som dem.

Til Jyllands-Posten siger Carlsberg-direktøren, at internationale fødevaregiganter står i kø for at købe råvarer, der er produceret efter mere bæredygtige metoder: »Vi opfordrer alle landbrugets parter til at trække i arbejdstøjet. Det gør vi af den simple grund, at alle store globale fødevarevirksomheder – om det så er Mars, Nestlé, Unilever eller drikkevareproducenter som Carlsberg – taler om det samme tema. Og det er regenerativt landbrug.«.

I 2040 skal 100 procent af bryggeriets råvarer komme fra det skånsomme hippielandbrug, og hvis det ikke kan lade sig gøre i Danmark, køber Carlsberg dem i udlandet. 

Hvis læsere ønsker at nærstudere den nye bevægelse, anbefales antropolog Sofie Isager Ahls to bøger: Regeneration. Gensidigt helende praksisser i en ny jordbrugsbevægelse (2023) og Lysbønder. Samtaler om genopbygningen af jorden i Danmark (2024), den sidste er skrevet sammen med antropolog Sille Skovgaard. Begge beskriver en markant anderledes tilgang til jord og dyr, som også mit interview fra maj sidste år med Sofie Isager Ahl bærer præg af. Ikke uden grund kom det til at hedde Når bønder dyrker følsomhed. Nu gør de multinationale selskaber det også. 

2. Udenlandske bondemænd 

I dansk landbrug har 44 procent af lønmodtagerne udenlandsk statsborgerskab. Det vil måske mildne det varslede tab af 8.000 arbejdspladser, hvis Folketinget vælger den hårdeste og mest effektive model for en CO₂-afgift for landbruget.

Tallene fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er gode nyheder, hvis man mener, at hensynet til dansk natur og klima står over hensynet til at beskæftige udenlandsk arbejdskraft. I hvert fald har ret få danskere lyst til at arbejde i stalde, drivhuse og på markerne.

Da Weekendavisen i november var til grisekongres i Herning med 2.000 landmænd, blev en energisk rumænsk kvinde, Oana Botez, under klapsalver, guldkonfetti og »Simply the Best« kåret som Årets medarbejder, fordi »hun elsker at se små grise blive store og stærke« og med sit falkeblik er uundværlig i farestalden ifølge hendes chef. 

I det hele taget var begejstringen for de dygtige udenlandske medarbejdere udtalt. Og så er de åbenbart også billigere. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er de overrepræsenteret i bunden af lønskalaen, hvor to ud af tre lavtlønnede har udenlandsk statsborgerskab.

3. Genveje til paradis

En klassiker fra 1966 om stor havekunst i små parcelhushaver genudgives på dansk og udkommer også på tysk og engelsk. Det er landskabsarkitekten C.Th. Sørensens 39 haveplaner – typiske haver til et typehus. Sørensen voksede op på et husmandssted, begyndte som gartnerdreng på én herregård, blev gartnerelev på en anden og endte som ikon for enkelhed, symmetri, stærke former og rum i haver, store som små. Alle 39 planer er beregnet til en grund på 810 kvadratmeter. 

Søren Carl Theodor Marius Sørensen (1893-1979) blev den unge velfærdsstats socialt indstillede havekunstner, men der er stadig brug for ham til at bløde den vedligeholdelsesfrie, græsplænedominerede og kedelige gennemsnitshave op med al den frodighed og afveksling, vi beder landbruget om at levere. Lad os også dyrke vores egne haver.

En tilføjelse: Da jeg i går skrev om Novonesis’ exit fra Rusland, burde jeg have nævnt, at Novo af hensyn til 700.000 russiske diabetespatienter stadig har en insulinfabrik i landet. Medicinindustrien er undtaget vestlige sanktioner mod Rusland.

Venlig hilsen
Pernille Stensgaard

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.