Dagen ifølge Jesper Vind

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Vi skal vænne os til at sige, at vi er seks millioner i Danmark. Sådan lyder det her til morgen fra Jonas Schytz Juul, der er direktør i Danmarks Statistik. Han skriver i en begejstret pressemeddelelse, at det nu helt præcis drejer sig om 6.001.008 millioner indbyggere, og det er en markant »historisk milepæl«, forklarer han, da sidst vi rundede en hel million – fem millioner – i indbyggertal var helt tilbage i 1973.

I 1811 var der en million i landet, og siden er tallet stort set kun vokset. Den hurtigste vækst var fra 1919 til 1945, hvor indbyggertallet gik fra tre til fire millioner på kun 26 år.

Historisk set skyldes væksten, at der er blevet født flere børn, end der var dødsfald, men fra 1973 til 2025 har andre faktorer i høj grad haft betydning, uddyber Jonas Schytz Juul: »Fødselstallet i Danmark har været faldende i en periode, hvor indvandringen er steget. Det betyder, at indvandring har haft en øget indflydelse på befolkningsvæksten i forhold til tidligere.«

1. Tyske trusler

Ikke alle er glade for indvandringen – og navnlig ikke den fra Asien eller Afrika. Og det er en af de væsentligste bevæggrunde, når der opstår stadig flere militante højregrupper i Tyskland. Det fremgår af en opgørelse fra den tyske efterretningstjeneste, som den konservative indenrigsminister Alexander Dobrindt fremlagde i dag.

En af de voldsparate grupper, myndighederne har haft i kikkerten, kalder sig Letzte Verteidigungswelle (Sidste forsvarsbølge), og det er en nynazistisk gruppering, der i maj blev afsløret i den østtyske delstat Mecklenburg-Vorpommern. Gruppen bestod af otte unge mænd i alderen 14 til 21 år. Tyske sikkerhedsmyndigheder advarer nu om, skriver Der Spiegel, at de højreekstreme grupper generelt bliver »stadig yngre«. Især mindreårige er sårbare, »fordi deres værdier endnu ikke er fast forankrede, og derfor er de lette ofre for ekstremistisk propaganda,« siger myndighederne til Der Spiegel. Mange af de unge nynazister mødes i lukkede netværksgrupper på beskedtjenesten Telegram, og derfor omtaler sikkerhedsfolk også fænomenet som »Terrorgram-scenen«.

Men det er ikke den eneste trussel, som de tyske sikkerhedsmyndigheder ser for sig. I dag starter deres retssag mod højremagasinet Compact, som man vil forbyde. Magasinet beskriver sig selv som leverandør af »klare analyser og benhårde fakta«, men myndighederne vurderer, at Compact i de senere år er blevet en slags centralorgan for højreekstreme, Ruslands-sympatisører og konspirationsteoretikere og åbent opildner læserne til handlinger mod det demokratiske system som sådan og derfor »misbruger pressefriheden«. Men det afviser magasinets chefredaktør, Jürgen Elsässer, der udtaler, at han er »forsigtigt optimistisk« omkring muligheden for at fortsætte udgivelsen.

2. Lovløse Los Angeles

Trusler mod demokratiet er også på agendaen i USA – uanset hvilke politiske briller man bærer. For nu vil Donald Trump sende 700 marinesoldater til Los Angeles for at nedkæmpe protesterne mod hans razziaer rettet mod illegale indvandrere. Beslutningen blev truffet, blot få timer efter at Californiens guvernør havde sagsøgt Trump for at indsætte Nationalgarden for at slå ned på protesterne, der begyndte i weekenden.

»Vi traf en god beslutning ved at sende Nationalgarden til at håndtere de voldelige, iscenesatte optøjer i Californien. Hvis vi ikke havde gjort det, ville Los Angeles være blevet fuldstændig udslettet,« sagde Trump mandag på sin platform Truth Social.

Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, beskyldte samme dag præsidenten for at »skabe frygt og terror« med beslutningen. »Det her er en kunstigt skabt krise, der skal give ham mulighed for at underminere grundlaget for vores republik,« sagde han i en erklæring.

Ifølge Financial Times vil mobiliseringen af marinesoldater forstærke konfrontationen mellem Det Hvide Hus og delstatsmyndighederne. Indtil videre råder Trump over 4.000 politisoldater fra Nationalgarden i »The Golden State« – trods modstand fra Newsom og lokale ledere. Garden har indtaget stillinger i det centrale Los Angeles, hvor tusindvis af mennesker havde samlet sig i weekenden til protester imod Trumps udlændingepolitik.

Militære styrker assisterer ofte i USA ved naturkatastrofer og andre nødsituationer, men det er usædvanligt, at de indsættes til opretholdelse af ro og orden – især uden opbakning fra delstatens guvernør. Sidste gang en amerikansk præsident indsatte Nationalgarden uden anmodning fra guvernøren, var i 1965, da Lyndon B. Johnson sendte tropper til Selma, Alabama, for at beskytte sorte borgerrettighedsdemonstranter.

3. Kongen vender tilbage

»Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg,
til Ringsted lader hun sig vente;
alle de fruer, i Danmark er,
dem lader hun til sig hente.«

Sådan begynder en af de kendteste folkeviser – den om dronning Dagmars tragiske død i Ribe. I går var dagen så oprunden, hvor kong Frederik 10. løb Royal Run i flere byer, herunder Ribe, hvor han var omgivet byens gæve fritidsvikinger. Kongen sagde ifølge JydskeVestkysten, at han var begejstret over Ribes gamle huse og gader, eller som han udtrykte sig til tv: »Det er noget af det smukkeste gadelandskab, jeg nogensinde har løbet i. Det må jeg sige.«

Det er bedre sent end aldrig, at Frederik kom til Danmarks ældste by, hvor hans royale slægt også stammer fra. Her blev kong Erik Emune begravet, og alle Valdemar-kongerne residerede her og udstedte blandt andet Jyske Lov på byens slot i 1241.

Erik Klipping boede også ofte i Ribe, mens de sidste konger, som i perioder boede her, var Christian 1. og Christian 3. Deres slot, Riberhus, er i dag en ruin, hvor man kan se Anne Marie Carl Nielsens bronzestatue af dronning Dagmar – Valdemar Sejrs hustru.

Denne gamle dronning passerede kongen også forbi i går. Og således blev der i går bundet en fin historisk sløjfe, der giver håb for, at den nye konge, ligesom sin mor, vil interessere sig for danmarkshistorien.

Venlig hilsen

Jesper Vind