Kommentar. Debatten om fravalget af Palæstina som emne til næste års skolevalg slår nye rekorder i skingerhed.
Kejserens gamle klæder
Folketingets præsidiums beslutning om, at emnet »Anerkend Palæstina som selvstændig stat« ikke skal indgå ved næste års skolevalg, har vakt voldsom kritik.
Et lille udpluk. Sarah Abildskov, der er forperson hos Rød-Grøn Ungdom, har til Politiken kaldt det »et demokratisk problem«, at der ikke afsættes 20 minutter til at diskutere dette emne under skolevalget i 2026. Det lyder jo voldsomt. Men det bliver vildere, for det er tilsyneladende også en menneskerettighedssag. Amnesty International Danmark har i hvert fald valgt at blande sig i sagen og meldt ud, at det »hører ingen steder hjemme i et land med ytringsfrihed«. Hos Politikens lederkollegium har forargelsen også været til at føle på. »Av for en undervurdering af den danske ungdom,« lød det smertefulde opråb fra chefredaktør Christian Jensen i en leder, hvor han også anvendte udtryk som »censurens kviksand« til at beskrive præsidiets beslutning.
Del: