Dagen ifølge Andrey Kazankov

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Lige præcis i dag er det nemt at finde ud af, hvad der optager danske medier allermest. Og hvad journalisterne mener bør optage danskerne.

For som altid på 1. april er en række medier klar med hver sin aprilsnar, der dog umiddelbart ser ud til at kredse om det samme emne. Og De har vel allerede gættet, hvad det er.

1. Grønland som underholdning

Således skriver Ekstra Bladet, at statsminister Mette Frederiksen forsøger at lokke Donald Trump med et alternativt tilbud, han måske ikke kan sige nej til:

»En enig regering har besluttet at tilbyde USA – og ikke mindst præsident Trump – at overtage Anholt for et mindre milliardbeløb mod, at vi beholder Grønland,« bliver statsministeren citeret i denne aprilsnar, som er forholdsvis nem at gennemskue.

Mere udspekuleret er dagens vittighed i Information, som afslører, at en gruppe borgere i København ikke længere ønsker at bo på Amerikavej. I stedet kræver de den omdøbt til Grønlandsvej. Selvom det lugter af en aprilsnar, er undertegnede ikke helt tryg ved den. For den ligner rent faktisk noget, som »en gruppe borgere i København« godt kunne finde på.

Anderledes bombastisk skriver Berlingske, at Grønland er gået til modangreb på Donald Trump og har købt alle hans værdier: Trump Tower i New York, Mar-a-Lago, Truth Social og vistnok også Donald Trump selv. Den var vist alligevel for åbenlys – ligesom denne aprilsnar fra USA:

En demokratisk senator har påstået, at den gennemsnitlige amerikaner ikke kan finde Grønland på et kort. Det kan vel umuligt være rigtigt.

2. Grønland for alvor

Stadig om det samme – og nu ganske alvorligt:

I går glædede min kollega Hans Mortensen sig over, at Mette Frederiksen snarlige besøg i Grønland vidner om, at den danske regering nu kun skal forholde sig til det amerikanske pres mod Rigsfællesskabet. Og altså ikke længere til de mange kritiske udfald fra det grønlandske landsstyre, som havde gjort det sværere for statsministeren at håndtere den i forvejen komplicerede udfordring.

De nyvalgte grønlandske politikere ser nemlig ud til at være interesserede i at finde en fælles strategi sammen med Danmark, skrev Mortensen ved middagstid. Blot et par timer senere kom der dog en pressemeddelelse fra det grønlandske landsstyremedlem for selvstændighed og udenrigspolitik, Vivian Motzfeldt (Siumut), som utvivlsomt fik Trump-administrationen til at klappe i sine små hænder.

Ifølge Motzfeldt var det nemlig »ikke passende«, at statsministeren skulle besøge Grønland i denne uge:

»Især når hun selv tidligere har kritiseret netop det og udtalt, at det ville være upassende af den amerikanske regering at besøge landet, før en ny grønlandsk regering er blevet dannet,« stod der i pressemeddelelsen.

Heldigvis gik der ikke lang tid, før Grønlands nyvalgte formand for landsstyret, Jens-Frederik Nielsen (Demokraatit), satte sin regeringskollega på plads:

»Statsministerens besøg er noget, vi har ønsket og som jeg personligt glæder mig enormt meget til. Danmark er vores tætteste samarbejdspartner, og det er naturligt, at vi mødes så hurtigt som muligt,« skrev han på Facebook:

»Jeg skal samtidig understrege, at de udtalelser, der er fremkommet om det forestående besøg, ikke er et udtryk for mit kommende Naalakkersuisuts (den grønlandske regering, red.) holdning.«

3. Odense Letbane som mareridt

Så er det nok om Grønland, for nu skal De høre om det, der foregår på Danmarks fineste ø eller snarere i øens største by, som jeg selv har glæde af at bo i. Her i Odense er jeg for tiden ved at søge efter en ny bolig, og når man gør det, skal man blandt så meget andet være opmærksom på, at man helst ikke skal bo for tæt på Odense Letbane.

Som det tidligere er blevet beskrevet, har byens milliarddyre prestigeprojekt vist sig at være noget af et mareridt for ganske mange mennesker. Dagen igennem kan de nemlig høre larm fra de forbikørende sporvogne, som støjer langt mere end tilladt.

Især Ingeniørens MobilityTech har afdækket, at de oprindelige målinger simpelthen var udført forkert. Og i februar interviewede Ingeniøren to af de berørte borgere, parret Helene og Jeppe Juul Hansen:

»Vi følte aldrig, at vi havde ro derhjemme. Når letbanen kørte forbi, klirrede glas, skåle og tallerkener inde i skabene, og sengen rystede. Om natten blev vi vækket af rystelserne. Jeg kiggede på uret mindst én gang i timen,« fortalte Helene Juul Hansen.

»Støjen alene havde vi måske kunnet vænne os til. Men ikke de jordskælvsagtige rystelser, der kom op gennem gulvet hvert 3,5 minut i dagtimerne og hvert 7,5 minut i aften- og nattetimerne. Vi havde kun fred for letbanen to timer i døgnet mellem klokken tre og fem om natten,« supplerede Jeppe Juul Hansen.

For at få ro endte parret med at sælge deres ejerlejlighed og måtte indkassere et tab på omkring en halv million kroner, svarende til cirka en tredjedel af lejlighedens værdi. Imens har en række andre borgere krævet erstatning på grund af støj- og vibrationsgener fra Odense Letbane.

Og i går mandag kom det frem, at kun én af de i alt 95 klagesager, har udløst erstatning på 40.000 kroner. De andre 94 sager blev afvist, skriver Fyens Stiftstidende.

Ifølge avisen fremgår det af afgørelserne, at Ekspropriationskommissionen finder, »at det forhold, at en grænseværdi måtte være overskredet, ikke nødvendigvis betyder, at den naboretlige tålegrænse også er overskredet«.

Kærlig hilsen fra mig – og måske også fra kommissionen

Andrey Kazankov