Onsdag. Angsten for farlige mænd, bjørne i en øde skov og franske filmfolk i Cannes. Her er ...

Dagen ifølge Anders Boas

Kære læser

En af tidens mest latterlige figurer er curlingforælderen, der konstant våger over sine børn og øjeblikkeligt er klar til at dykke ned med en nålestiksoperation, der behændigt styrer poderne uden om livets problemer og potentielle farer.

Også her i avisen har mine kolleger de seneste år skrevet, at forældrene skulle komme ned fra børnenes klatrestativer og i stedet sætte sig i hjørnet af legepladsen med en avis og give børnene plads til at opdage verden på egen hånd.

Jeg griner med og nikker ivrigt, og i løbet af mine egne børns opvækst har jeg været hjulpet godt på vej af min store dovenskab og manglende interesse i små børns leg. Slap nu af!

Men det er, som om min latter på det seneste er forstummet.

1. Ængstelige forældre

Mine børn er kravlet ned fra klatrestativerne, og med en teenagedatter på vej ud i mørket, bliver det altså lidt sværere at sidde afslappet i hjørnet med avisen.

Nemmere er det ikke blevet i disse dage, hvor sager om grufulde mord på ganske unge piger og kvinder udspiller sig i Vestre Landsret i Viborg og Retten i Næstved.

Jeg prøver ihærdigt at styre min opmærksomhed væk fra detaljerne, men så læste jeg en artikel i Politiken, hvor journalisten beskriver, hvordan stedfaderen til den kidnappede pige fra Kirkerup brugte funktionen Find my iPhone, da steddatteren ikke var dukket op hos en veninde efter avisruten.

Det er teenageforældrenes elektroniske pendant til at følge børnene rundt på klatrestativerne. Hvem har brug for hele tiden at vide, hvor deres børn er henne? I langt de fleste tilfælde er det ligegyldigt, men i et enkelt tilfælde er det måske afgørende.

De skrækkelige historier fylder hele sendefladen lige nu, men er jo ekstremt sjældne undtagelser fra det trygge liv, vores teenagere lever i dag, siger den rationelle stemme.

Det er rigtigt. Men vil man forstå ængstelige forældre som mig, må man gøre sig klart, at der er to hovedkomponenter i en risikovurdering:

Den ene taler vi altid om: Hvor stor er risikoen egentlig for at blive udsat for en forbrydelse?

Den anden glemmes ofte i de kølige formaninger om at slappe af, men fylder meget i de bekymrede hoveder: Hvor store ville konsekvenserne være, hvis man mod alle odds blev ramt?

Vi kan ikke give vores teenagedøtre stuearrest på livstid. De skal have lov til at indtage verden uden konstant at være overvåget af nervøse forældre. Jeg ved det godt.

Men i det mindste kan jeg forklare mig selv, hvorfor jeg har lidt svært ved at slappe af med avisen, når min datter går ud ad døren – særligt i disse dage.

2. Farlige mænd

Når nu vi er ved det med mænd og risikoberegning, kan vi passende dvæle et øjeblik ved den forgangne måneds store virale spørgsmål. På de sociale medier har kvinder stillet hinanden det hypotetiske spørgsmål, om de helst vil være alene med en bjørn eller en mand i en øde skov.

Forbløffende mange ville angiveligt foretrække selskab af det glubske rovdyr – bjørnen, vel at mærke. Risikoen for som kvinde at blive angrebet af en mand er langt større end af en bjørn, lyder det statistiske belæg bag ræsonnementet.

Hvad vil man helst møde i en øde skov, en mand eller en bjørn? Foto: Sergio Pitamitz, Scanpix
Hvad vil man helst møde i en øde skov, en mand eller en bjørn? Foto: Sergio Pitamitz, Scanpix

Det er et fjollet eksempel, kunne jeg indvende. Kvinder støder jo ind i langt flere mænd end bjørne i deres hverdag. Men måske skal jeg hellere gøre brug af min nyvundne skepsis over for kølig statistik. Den største risiko ved, at min datter satte sig ind i en fremmed bil en mørk nat, er måske også, at hun ville ende i en færdselsulykke, men det ville nok ikke være min største bekymring.

Her kommer jeg i tanke om en artikel, den britiske videnskabsjournalist Tom Chivers skrev ved en af de tidligere lejligheder, hvor der var blevet fornyet grund til at frygte mænd.

Han peger på, at vi mænd måske netop er så skræmmende, fordi de fleste kvinder passerer så mange af os hver eneste dag. Chivers beder os forestille os, at den gennemsnitlige kvinde går forbi 200 mænd om dagen. Det bliver til 73.000 mænd på et år. 730.000 på et årti. Selvom der måske nok vil være gengangere, er det alligevel ret mange mænd.

»Selv hvis kun en lille brøkdel af de mænd er farlige eller truende, vil kvinder fra tid til anden møde dem,« skriver Chivers.

Det betyder desværre også, at angsten for mænd nok aldrig vil forsvinde, uanset hvor umage vi gør os for at gøre verden til et tryggere sted for kvinder – men derfor kan man jo alligevel godt gøre forsøget.

3. Hemmelige lister

Problemet er, at det er vanskeligt at vide, om man netop i dette øjeblik passerer en potentiel morder. Som min kollega Christoffer Zieler skriver om den tiltalte i Kirkerup-sagen:

»Det mest påfaldende ved den anklagede er, at absolut intet ved hans adfærd eller udseende i retssalen indikerer, at netop han er den tiltalte.«

Der er heller ikke noget ved en stille landevej i Midtsjælland eller en øde skov, der skriger fare.

Men måske er der alligevel nogle steder, hvor risikoen for at møde en farlig mand er større end andre. Vi kan stille spørgsmålet igen: Bjørn i en øde skov eller fransk filmmand i Cannes?

Åbningsceremonien ved den 77. udgave af filmfestivalen i Cannes. Foto: Antonin Thuillier, Scanpix
Åbningsceremonien ved den 77. udgave af filmfestivalen i Cannes. Foto: Antonin Thuillier, Scanpix

Den årlige filmfestival i den sydfranske by bærer præg af de vedholdende rygter om en »hemmelig liste« med magtfulde stjerner og instruktører fra fransk film, der angiveligt skulle have begået overgreb mod kvinder.

I Berlingske skriver avisens filmanmelder, der selv har dækket festivalen i ti år, at han langtfra er overrasket: »Det har ikke engang været en hemmelighed, men branchens øjne har til gengæld været helt blinde for magtens rolle i seksuelle relationer.«

Vi kan ikke undvære magt, vi kan ikke undvære sex, men når man gør boet op efter #MeToo-bevægelsens tsunami, lever vi måske helt fint med et lidt løsere ægteskab mellem de to ting.

Venlig hilsen
Anders Boas

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.