Minkstatus. De mange afhøringer har afsløret en foruroligende mangel på bureaukrati i regeringens indercirkler.
Bureaukratisvigt
Der går nogle måneder, inden Minkkommissionen afgiver sin beretning. Den vil afdække hjemmelsproblemet og fortælle Folketinget, om der efter dens vurdering er grundlag for at gøre et retligt ansvar gældende over for involverede embedsmænd. Indirekte vil den også give Folketinget et fingerpeg om, hvorvidt der er ministre, som kan pådrage sig et retligt ansvar.
Det er gængs procedure. Det spøjse er, at den udreder en sag, hvor meget er gået galt, ja, helt galt. Der er hjemmelsproblemet, hvor en aflivning af minkbesætninger blev besluttet og sat i værk, uden at lovhjemlen var afklaret. Der er det veritable kaos, som politisk og administrativt prægede forberedelsen af den famøse beslutning. Der er det uskønne politiske spil med fyringen af Mogens Jensen, fødevareministeren, og det fornyede kaos i ugen efter selve beslutningen og dens annoncering. For ikke at tale om det kaos, som fulgte under eksekutionen og strakte sig langt ind i 2021, da de døde mink skulle graves op og køres Danmark rundt, inden de gik op i røg.
Del: