Opinion. Det er kapitalismens grænseløshed, der skaber klimaangst hos en hel generation.
Borgerlige må lære at sige nej
Hvis historien har lært os én ting, er det, at den menneskelige handlekraft er grænseløs. Blåskjorternes hærgen på TV 2s chefgang er en bekræftelse af, at mennesket i fri dressur og uden begrænsninger bliver monstrøst. Dekadence er, siger Nietzsche, en manglende evne til at sige nej. Magtbrynde er, kan vi tilføje, en manglende evne til at høre et nej. Men et nej er et nej. Selv på TV 2s nyhedsafdeling. Det er på selve dette nej, at vores civilisation er funderet.
Enhver levedygtig kultur hviler på forbuddets klippegrund. Borgerlighed er at besinde sig på dette nej og at beundre de mirakler, nejet har udvirket af heltemod, kunst og beskyttelse af det svage. Dette selvsamme nej kan tjene som udgangspunkt for et autentisk, borgerligt engagement i klimakrisen og i unge menneskers ængstelse. For det er netop det grænseløse ved kapitalismen og modernismen, der skaber angst hos de yngre generationer.
Del: