Naturtabet. De borgerlige partier har fejlet i miljøpolitikken, men nu skal kursen lægges om, siger Ole Birk Olesen.
Blåt skal være grønt

En aften i april 1911 mødtes en gruppe mænd på Palace Hotel i det indre København for at stifte en forening. Danmarks Naturfredningsforening. Initiativtageren var turistforeningens formand, overretssagfører Viggo Falbe-Hansen. I det hele taget var det mænd fra det bedre borgerskab og stærkt konservative kredse, der var til stede. Godsejer, hofjægermester og tidligere landbrugsminister for Højre Alfred Hage blev valgt som den første formand.
Så spoler vi tiden frem til nu. Maria Reumert Gjerding var indtil for nylig præsident i foreningen, før det folketingsmedlem for Enhedslisten. Nu er hun miljøminister og repræsenterer Socialistisk Folkeparti. For en stund gik også en meget omtalt rådgiver samme vej fra naturfredningsforeningen til SF.



