Blåøjet identitetspolitik

Hvor hedt det end går til hertillands i identitetspolitiske debatter, er det dog, som om de tilsvarende debatter i Tyskland er en tand mere eksplosive og polariserende. Måske spiller den mørke tyske fortid en rolle her?

Så vidt vides, er der (endnu?) ikke væltet statuer, men gadenavne, der kan opfattes som uheldige levn fra fortiden, kan omdøbes. Det er eksempelvis sket med Mohrenstraße i Berlin. Det belastende ved ordet »Mohr« er, at det er en (forældet) betegnelse for mennesker med mørk hudfarve, afledt af det latinske »maurus« (mørk, jf. også maurerne). Om ordet, som i over 100 år kun er blevet brugt i historiske sammenhænge, rent faktisk er nedsættende, skændes sprogforskerne om. Under alle omstændigheder: Fra den 1. oktober omdøbes Mohrenstraße til Anton-Wilhelm-Amo-Straße. Det fine ved Anton Wilhelm Amo (1703-1753) er, at han var den første kendte filosof i Tyskland af afrikansk oprindelse. I første omgang havde man ellers besluttet at opkalde gaden i centrum af Berlin efter den russiske komponist Mikhail Glinka. Problemet med Glinka var bare, at han angiveligt var antisemit!