Under loftet i den store hvide Novo-bygning hænger et stofnet med blå balloner i flere nuancer. Det nye logo er monteret, så man kan se det fra den runde trappe midt i bygningen. På gulvet ved siden af scenen står et gennemsigtigt højbord med en stor rød knap.

Egentlig er det et medarbejderarrangement for de 67.000 ansatte i Novo. Nogle hundrede har indfundet sig på stole, trapper og langs gelænderet på de fem etager i hovedbygningen NN1, resten følger med via videolink rundtom i resten af Bagsværd, resten af Danmark, resten af verden.