Ugunstig intelligens. Ny undersøgelse sår tvivl om de aktuelle AI-modellers sandfærdighed.
BBC versus AI
Mens de nyeste larmende kapitler skrives om de store AI-firmaers forsøg på opkøb af hinanden, indløber en mere diskret, men ikke mindre vigtig nyhed.
Elon Musks enorme købstilbud på 97,4 milliarder dollar for hans gamle ven og fjende Sam Altmans firma OpenAI dominerer overskrifterne og blev her i ugen hånligt afvist med, at Altman jo også bare kunne købe Musks sociale medie X for 9,74 milliarder – en henvisning til, at han kun anser X for at være en tiendedel så meget værd som OpenAI. Men samtidig fremlægger den statslige britiske tv-kanal BBC en detaljeret undersøgelse af OpenAIs program ChatGPT i sammenligning med tre andre »AI assistants« – Perplexity, Microsofts Copilot og Googles Gemini.
Del: