Ugens kioskbasker i bogverdenen er nyheden om, at det canadiske forlag Boréal har afbrudt sit samarbejde med forfatteren Thélyson Orélien, efter at forlagets analyser har vist, at Orélien havde fabrikeret sin roman C'était ça ou mourir (Det var dét eller døden) med kunstig intelligens.

Bogen var ellers en stor succes i Frankrig, solgt i 65.000 eksemplarer, lovprist af anmeldere, planlagt oversat til 30 sprog og indstillet til Goncourtprisen, franskmændenes fornemste bogpris, der uddeles om halvanden uge.

Som Weekendavisens mand i Frankrig, Aske Munck, berettede for tre uger siden, da AI-anklagen mod Orélien var blevet rejst, er det en sag, der efterlader det litterære miljø i en underlig sindsstemning. Bogen var allerede trukket fra listen over de indstillede til den fine pris, inden forlaget valgte at bryde med forfatteren. Men hvad med anmelderne og de mange læseres gode oplevelse? Den oplevelse kan man ikke sådan tage fra dem. Det kan jo godt være, Orélien er en uhæderlig skribent, men han er i så fald også en AI-prompter med gyldne fingre.

Originalfoto: Joel Saget/AFP/Ritzau Scanpix

Dette sære forhold er afspejlet i forlaget Boréals egen sørgmodige meddelelse om skandalen fra forleden:

»Vores tanker går også til de læsere, boghandlere og jurymedlemmer, der har haft glæde af denne roman,« står der, og videre: »Vi valgte den, fordi den gjorde et dybt indtryk på os.«

I filmen The Matrix fra 1999 spiser Judas-karakteren Cypher en stor bøf. Mens han vellystigt gumler på det saftige kød, reflekterer han over, at bøffen er en computerskabt illusion. Cypher ved, at hans virkelige legeme, mens han spiser, ligger blegt og livløst i en forfærdelig maskine, og at bøffen kun er en AI-skabt konstruktion.

Men den lyst, som hans hjerne fortæller ham, at han oplever, når han gnasker det falske kød i sig, er nok til at tilfredsstille Cypher.

Dette er AI-litteraturens filosofiske problem. Hvis folk kan lide bogen, hvad skulle problemet så være ved, at den er skabt af en maskine?

I mediet POV melder forlæggeren Bjarke Larsen sig på Cypher fra The Matrix-holdet, idet han tager afsæt i et ikke helt ueffent afsnit fra Oréliens roman: »Er teksten skrevet med hjælp fra AI?« spørger Larsen. »Det aner jeg ikke. Bare teksten fungerer, fanger mig ind og enten inviterer mig ind i et nyt og ukendt univers, aktiverer min underbevidsthed, underholder mig eller giver mig stof til eftertanke, er jeg tilfreds med udbyttet af at læse en roman.«

Bjarke Larsen skriver, at argumenterne imod AI både er præget af hykleri – folk bruger det, selvom de påstår det modsatte – og af menneskelig selvovervurdering.

»Vi mennesker har ikke hver vores unikke og distinkte skrivestil og sprogtone. Tværtimod skriver vi langt mere generisk og AI-agtigt, end vi kan lide at tænke på,« skriver Larsen. Og videre: »Så hvorfor ikke omfavne AI og bruge sprogmodellerne til det, de er gode til? Gøre et plot bedre og give det et twist. Udvikle og nuancere en person. Analysere brugen af bestemte vendinger og metaforer. Osv. Osv.«

Bjarke Larsens kommentar i POV er tankevækkende, men den slutter med en vending »ikke alt er fryd og gammen«, som jeg opfatter som en kliché, fulgt af et kinesisk lykkekageordsprog, hvilket er en endnu større kliché. Men den er ikke skrevet af nogen AI. I hvert fald ifølge AI-detekteringsprogrammet Pangram (der blev brugt til at afsløre den skandaliserede forfatter Thélyson Orélien).

Det er forfatteren Andrea Hejlskov, der først sprang ud som seriøs AI-omfavnende skribent, da hun i Weekendavisen bekendte, at hun sparrer flittigt med Claude – Anthropics AI – når hun arbejder. Hun tilføjer dog: »Jeg tager aktivt stilling til hvert enkelt råd, den giver mig.«

Andrea Hejlskov lader ikke maskinen overtage, i hvert fald ikke helt, men hendes fremgangsmåde ville være forbudt for skribenter på Weekendavisen, hvor AI'en eksempelvis ikke må benyttes til at finde på de spørgsmål, vi stiller vores kilder. Til gengæld AI-oversatte jeg forlaget Boréals pressemeddelelse – hvorefter jeg med mit sløje skolefranske tjekkede, at det vist var korrekt.

Kunstig intelligens findes nok snart i alle systemer, og så vil det være lettest at skrive alle udkast til tekster i hånden, hvis man vil være fri for maskinens kærlige rådgivning.

Thélyson Orélien selv fastholder at være uskyldig. Han har kaldt beskyldningerne om at bruge AI for »bagvaskelse og rygter« og har i denne uge sagt til avisen Libération, at han alene har brugt AI i den kreative proces til historisk research. Hans troværdighed er dog begrænset, fordi han også er blevet grebet i at plagiere.

I øvrigt ...

Melania Trump, den amerikanske førstedame, meddelte fredag, at hun har forhandlet en lokal våbenhvile mellem Rusland og Ukraine, der skal sikre nødhjælp til 1.700-2.000 tilbageværende ukrainske borgere, primært ældre mennesker, som lever under elendige forhold i Olesjky, en by i krigens frontlinje. Det er også meningen, at Olesjkys sidste civile borgere på lidt længere sigt skal evakueres fra den aktive krigszone. 

Ifølge amerikanerne træder våbenhvilen i kraft 29. oktober. Det er ikke helt nyt, at Trumps hustru involverer sig i denne form for diplomati, hun har også forsøgt at intervenere til fordel for børn, der er blevet adskilt fra deres familier under krigen, skriver The New York Times. Pave Leo, der for få dage siden blev opereret for lungekræft, har også appelleret til russerne om at lade folk i Olesjky overleve, men det er uklart, om det er fru Trump eller paven eller dem begge to, der skal have æren for minivåbenhvilen, hvis den bliver til noget.