Analyse. Mens amerikanske diplomater boykotter vinter-OL, møder flere arabiske ledere gladeligt op i Beijing og ignorerer åbenlyst Kinas undertrykkelse af de muslimske uighurer i Xinjiang.
Arabere elsker vintersport
Sport og politik bør ikke blandes sammen, lyder det ofte besværgende. Men lad os være ærlige; sport og politik kan sjældent adskilles, når nationer konkurrerer om eftertragtede guldmedaljer og prestigefyldte førstepladser.
Senest er det Kinas værtskab for De Olympiske Vinterlege, der har skabt politisk postyr på tværs af landegrænser. Det er gået de færrestes næse forbi, at den amerikanske præsident, Joe Biden, i december annoncerede et såkaldt diplomatisk boykot af sportsbegivenheden, hvilket har fået Storbritannien, Canada, Australien, Litauen, Kosovo og Belgien til at følge trop.
Del: