Kandidater. Uddannelserne på universiteterne skal ændres gennemgribende for at matche arbejdsmarkedets behov.

Akademisk chokkur

De højere læreanstalters bevægelse fra at være elitestudier for et fåtal af kvikke til at blive et masseuniversitet kan fortælles med enkelte tal. I midten af 1990erne havde seks procent af den voksne befolkning en universitetsgrad. I dag er det 16 procent. Og i 2050 forventes næsten 30 procent at have fuldført en universitetsuddannelse. Ambitionen om at få en bedre uddannet befolkning er kort sagt en succeshistorie.

Skal man tro Reformkommissionen, nedsat af regeringen i 2020, er problemet, at uddannelsernes struktur ikke er gearet til udviklingen. Den gængse model med tre år på bachelordelen efterfulgt af to år på kandidatoverbygningen matcher ikke arbejdsmarkedets behov på længere sigt. Samtidig er der brug for, at danskerne ikke kun uddanner sig, mens de er unge, men også tilegner sig kompetencer gennem arbejdslivet.

dorg
er journalist og skriver om samfund og politik. Henrik blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole og har tidligere arbejdet på Aktuelt og Jyllands-Posten. Han har udgivet Skandalen om Nordisk Fjer (medforf.) og Mens natten bli´r til dag.

Andre læser også