Mørkt. »Jeg ønskede egentlig bare, jeg kunne få den her sygdom og stille og roligt kradse af.« Henrik Nordbrandt om det mørkeste og længste år. Og om at se døden i øjnene med en vis munterhed, hvad skulle man ellers gøre?
Året med mindst 20 måneder
Henrik Nordbrandt er 75 år og har døjet med talrige lungebetændelser. Der er høj risiko for, at han dør, hvis han får corona. I marts tænkte han, at det ville være okay at blive smittet: »Jeg havde det ret dårligt psykisk, og så ønskede jeg egentlig bare, at jeg kunne få den her COVID-19-sygdom og stille og roligt kradse af.« Han ville ikke have nogen behandling, heller ikke i respirator. Bare vente på, at virus spredte sig i kroppen og ødelagde lungevævet.
Sådan har han det stadig, siger han, denne tirsdag før jul, hvor dagen kun er syv timer lang, men hvor det aldrig er blevet lyst, og himlen blot grånes, før den bliver mørk igen. For en mand, der hele livet har skrevet om, hvordan han martres af mørke og kulde, har det været et særligt sort år. Oven i den dystre pandemi var 2020 ifølge meteorologerne det mørkeste, mest solfattige i 60 år.
Del:
