TERRORANGREBET ramte en klar og solrig efterårsmorgen for 25 år siden. På en blå himmel fløj Osama bin Ladens religiøse frontkrigere klokken 8.46 ind i World Trade Centers ene tårn. 17 minutter senere ramte endnu et fly det andet tårn. Klokken 9.37 fløj et tredje fly ned i Pentagon, forsvarsministeriet i Washington. Et fjerde fly styrtede ned i Pennsylvania. 2.977 mennesker blev dræbt den dag, og det stod klart for alle, at verden nu var forandret. De færreste kunne overskue omfanget.

SMADREDE angrebet mange tusinde liv og familier, var det største offer de vestlige demokratiers vilje og evne til at forestille sig en bedre verden. Det skete ikke straks, tværtimod. USA indledte en række omfattende modangreb. Ikke bare blev Taleban i Afghanistan og Saddam Husseins regime i Irak væltet, amerikanerne forsøgte også at etablere demokratier i begge lande. Det var der mange, der støttede, heriblandt denne signatur. Men der var også stor modstand, og skeptikerne fik ret: Forestillingen om at udbrede demokrati med militær magt var hybris, forsøget på at tvinge et stabilt og demokratisk regimeskifte igennem druknede i inkompetence og voldsom modstand. Afghanistan er blevet et islamistisk mønstersamfund. I Irak er situationen meget broget, men prisen for at slippe af med Saddam har været voldsom. I Libyen, hvor en vestlig koalition bombede Muammar Gaddafi fra tronen, er landet gået i opløsning.