Statskapitalisme tilhører normalt gruppen af økonomiske skældsord reserveret til Kina, Rusland og andre halvautoritære økonomier, men i dag er det reelt den ramme, som hele den udviklede verden – anført af Trumps USA – bevæger sig ind i. Konsekvensen er et stille, men fundamentalt regimeskifte i den globale økonomi, hvor geopolitiske hensyn, sikkerhed og strategiske forsyningslinjer vejer tungere end klassiske markedsøkonomiske principper.

I dette nye paradigme er det ikke længere som i de økonomiske lærebøger den marginale forbruger eller den mest produktive producent, der sætter prisen, men staten, sikkerhedsapparatet og en håndfuld dominerende selskaber, som kontrollerer energiressourcerne, de afgørende teknologier og kritiske råstoffer – og dermed også rammerne for inflation, renter, vækst og formuefordeling.