Vi står midt i en læsekrise. Mest bekymrende er nedgangen i læsning hos børn og unge. Skoleelevernes evne til at læse er tilsyneladende i frit fald. På gymnasiet må man samlæse i timerne, fordi eleverne ikke kan komme igennem bøgerne derhjemme, og på universitetet må undervisere selv på litteraturstudierne droppe læsning af den klassiske skønlitteratur.

Det er en kulturel krise af en dybde og voldsomhed, det er svært at forestille sig. Det handler ikke kun om den store litteratur, der er på vej ud i den store glemsel, men også om vores evne og tilbøjelighed til i det hele taget at give os i kast med længere tekster af en vis kompleksitet. Læsekrisen har mange og dybe rødder. Én forklaring kræver det imidlertid en hel del behændighed at komme forbi: