Otte valgobservationer

Da der i Danmark er tradition for, at man i de kommenterende klasser betragter sig selv som en forlængelse af kommentariatet i USA, giver valget af Donald Trump herhjemme anledning til andenhånds selvransagelse og politisk postmortem. »Hvordan kunne det dog ske!? ... igen?!« spørger vi, skønt vi jo i Danmark er uden indflydelse på, hvad amerikanerne går og beslutter.

I den ånd vil jeg gøre følgende observationer:

1. Det er nok især Joe Bidens skyld, at Trump vandt. Bidens narcissisme og magtbegær er mindre påtalt end Trumps, men førte sjovt nok til samme resultat.

2. Kamala Harris var utroligt nok ikke i stand til at artikulere en slagfærdig politik på tv. Selv Trump undrede sig over denne manglende evne og forsøgte (hos podcasteren Joe Rogan) at give hende et godt råd: »Så sig dog bare et eller andet, ikke!« Når nu Demokraterne var i stand til at træffe det for dem åbenbart vanskelige valg at vriste Biden fri af sin taburet, er det mærkeligt, at man ikke også fandt kræfterne til at udpege en mere folkekær og dreven kandidat end Harris.

3. Det hjælper ikke at være elsket af kultureliten, for folk stemmer ikke som deres popidoler. De er i stand til at adskille værket og kunstneren. (Hvilket er godt, blot ikke i år).

4. I forlængelse heraf: Kamala var aldrig »brat«. Trump er.

5. Danskere bør interessere sig mindre for USA og lære andre sprog end engelsk, så vi bedre kan læse andre kulturers bøger og få nye venner. Hvilket vi får brug for.

6. Dette valg lover dystert for Ukraine, for uønsket gravide, for miljøet og for transpersoner. Måske vil det også koste os penge.

7. Vi har muligvis interesseret os mest for den forkerte præsident. Der er en stor statistisk sandsynlighed for, at J.D. Vance overtager præsidentposten i løbet af de næste fire år alene som konsekvens af Trumps høje alder. Vance er muligvis ondere end Trump, men også bedre begavet. Det er uklart, om det er en fordel.

8. Det er uforståeligt, at man i USA har valgt en mand, der forsøgte at gennemføre et kup, til præsident. Opstanden 6. januar 2021 burde have været argument nok imod Trump, alt andet blegner i sammenligning. Kunne man have koncentreret energien fra de øvrige retssager mod Trump for dog i det mindste at holde ham til regnskab for dette, havde det været klogt. Jeg kan kun erindre et andet nyere eksempel på, at en mislykket kupmager sejrer ved et demokratisk valg: Da Venezuelas befolkning i 1998 gjorde Hugo Chávez til præsident, seks år efter at manden havde forsøgt at overtage magten med en gruppe medsammensvorne fra de væbnede styrker. Dumt af dem.