Statsministeren og resten af regeringen taler igen og igen om en åndelig oprustning af Danmark. Men hvad vil de unge egentlig dø for? Og hvad tror de på? Weekendavisen har bedt den unge digter Emil Salzer om at skrive et digt om netop det til sin egen generation. God læselyst.

Frisjæl vil dø for sandhed
sandhed giver frisjæl liv.
Vi kæmper for de
der kæmpede så vi
lever i ånd og ord.

Nu står ord mod næve;
en stemme råbte inklusion!
og slog min kæbe af led.
Måske vil tungen på gled
når vi igen tør mødes?

Under regnbuens magi
får kvinder og bøsser sten
og en klippet krop
har varige mén
når vi ser øje til øje.

Øst, hvor skrift slår skrift
hvor Guds børn dræber Guds børn
viste al blod sig rødt
den dag de vil mødes.

Og på Lundehusskolen
lærte de at frygte ord
men ikke ondskab.
Kan Folkekirken løfte
en virtuel burka?

Samuel viste en tegning
nu er Samuel død.
Salwan tændte en bog
nu er Salwan død.
Mahsa smed sit klæde
nu er Mahsa død.

Den samvittige ild
lyser med evig magt –
brænder i det små
så du og jeg kan se
hvad før var i blinde:

Zainab lever i blinde
fordi Zainab takkede nej
til Ahmed på enogtres;
hun fik syre i sit ansigt
syre i sit ansigt; nu deformt.

Nasrin var hjemme
på Glarbjergvej
da hun sluttede på knivenes
stik fra søn og mand;
hun var blevet
for dansk
hun var blevet
for dansk.

Louisa skreg nej
imens de først kørte hud
og så rusten klinge
frem og tilbage over nakken blød
fordi hun var dansk.
Og de sendte mordet
som video til hendes mor
og til verden.

Mathilde Sofia blev trukket ned
af palæstinenser
fordi hun er lys.
Hun blev holdt og holdt
selvom hun sagde nej.

Sandheden ser hendes blod
hendes blod gennem hjerte og ord
der for en lang stund
ikke magter at ses eller mødes.

Og stadig kalder stemmen; inklusion!
Og jeg gik til Folkemødet
og jeg blev bedt
om at holde min kæft –
jeg skulle holde min kæft
ligesom Navalnyj
skulle holde sin kæft.
Nu er Navalnyj død.
For i Kreml må man sige alt
med nævens hjemmel:

Boris Nemtsov
sov nemt og permanent
ind i kuglerne
efter han kaldte Putins fantasi
for oligarki
der fører til krig.

Selv fodrer du censurens dynasti
hver gang du shopper
dit TikTokTEMU
for ligeledes øjner Xi Ping
fra sit vindue i Beijing
kritikerne falde på stribe.

Og som striberne falder
i rød og hvid mod det blå stjernehavsdelirium
lærer vi at stå
for alt der holder
hjertet givende –
ser hinanden i ansvar før NATO
overskrider sin salgsdato.

Vi kæmper for de
der kæmpede så vi
har mod til at lytte
og en chance for at vælge.
Frisjæl vil elske mennesket frem.

Stadig råber og råber du inklusion!
Mangfoldig! Tolerance!
men du vil ikke tale med mig.
Vil du slå mig igen
med din knyttede regnbue af dyd?
Bare slå; jeg bliver hverken
gul eller blå – lilla eller rød.
Jeg vil gerne tale med dig
når du er klar.

Indtil da vil jeg stå
på taget af Blågårdens Bibliotek
med udsigt over pladsen
hvor fornægtelse støder på realitet
som det er sket
i en uendelig serie af scener
der udgør et demokrati
som gav os råd
til at købe arbejderen fri.

Vi går som vi altid har gået
med fjæset først mod det ukendte.
Se! Vi fandt en vej
der stikker dybere i mennesket
end frygt.

Dit smil af sol er retten til at elske
den du vil elske.
Til at være alt du er
til at sige fra og stå fast
uden at lukke en dør.

Jeg ser dine øjne
gå fra en gnist til en flamme!
I skær af den samvittige ild
der brænder hul i al løgn
og religiøst papir
smedes en ny horisont over Kattegat;
Vi rejser et Danmark
ingen før har set:

Frie, fordi vi tør sige
det hele som det er.
Frie, fordi vi tør stå
hvor intet folk har stået.

Frisjæl vil dø for sandhed
sandhed giver frisjæl liv.
Vi kæmper for de
der kæmpede så vi
lever i ånd og ord.

Ord på ord
regner som guld fra den himmel blå
ud over mark og by
hver gang vi mødes.
Hjertets vokaler kilder som vinden
der bøjer rugen uden at knække den.
For ord er ikke vold, men vilje.
Og frihed er ikke givet – men givet videre.
Mellem fjord og favn
blusser det sagte op
og opløser morgendagens dis.
Lad dansk for altid være
et sandhedens sprog.

Emil Salzer, digter